SUNDHED & TRÆNING

Kostvejleder: Du skal kun spise det, du kan lide

Kostvejlederen Anne Seidelin mener, at det er vigtigt, at vi kun spiser mad, vi kan nyde, når vi lægger livsstilen om.

De fleste kvinder forbinder en slankekur med dampet broccoli og tørstegt kylling. Ikke særligt sexet, vel? Men sådan behøver det ikke at være ifølge kostvejleder, coach og sygeplejerske Anne Seidelin. Hun mener, at det først og fremmest handler om at spise smart, og at kombinere fødevarerne rigtigt, så de giver høj mæthed, energi og sundhed.

"Det kan være, at du skal skære rugbrød og franskbrød væk, og sige til dig selv, at i den her periode eller lige for tiden, spiser du lækre grøntsager og salater i stedet," siger kostvejlederen.

Læs om fem madvarer du aldrig burde spise på ELLE.dk

Det, der så efterfølgende sker, at der sniger sig nogle vaner ind, som bliver hængende, fordi din krop bliver glad, men det gælder som regel om at komme over de første tre måneder ifølge Anne Seidelin. Netop billedet på den ultra-sunde mad kan for mange være svær at forholde sig til, fordi nogle måske hellere vil associeres med at være sådan en, der nyder livet, og giver den gas.

"Du skal bare huske, at der ikke er nogen tvang, og at du ikke skal spise noget, du ikke kan lide. Du skal kun tage det, du kan nyde, for du skal nyde maden, og hygge dig med den, ellers opgiver du på sigt," siger kostvejlederen.

Læs om tolv fødevarer du skal spise, hvis du vil have en flad mave her

Hun anbefaler desuden alle at investere i en køkkenmaskine, der kan hurtigt kan hakke grøntsager. Hvis du er en af dem, hvor det er nødvendigt, at du føler, at mavesækken er spilet ud, og at du har fået en vis volumen, når du har spist, så kan du indtage en volumen af grøntsager og salater suppleret med for eksempel laks og avocado. Få Anne Seidelins opskrift på laks her.

Det er bare vigtigt, at du gør det, du hygger dig med din kost ifølge Anne Seidelin. Husk i øvrigt, at det tager kortere tid at hakke grøntsager i skiver til råkost eller til ovnbagning, end det gør at koge pasta.

Læs mere om: