SUNDHED & TRÆNING

Lady Gaga afslører vild skønhedsrutine

Hvis der er nogen, som tager sin skønhedsrutine seriøst, så er det sangerinden Lady Gaga. Popdronningen har netop delt et billede, hvor hun viser, hvordan hun forbereder sig inden et show – og denne gang inkluderer det ’et koldt gys’.

På søndag skal den 34-årige sangerinde, Lady Gaga, optræde til ’MTV Video Music Awards’, og det betyder, at skønheden, kroppen, og ikke mindst sangstemmen, skal være helt i top.

EN KOLD FORNØJELSE 

Lady Gaga, som går under det borgerlige navn Stefani Germanotta, har netop delt et billede på Instagram, hvor man kan se endnu et af hendes skønhedstricks, og denne gang er der tale om en kold fornøjelse.

På det delte billede ses sangerinden siddende i et badekar fyldt med isterninger. Gaga bærer et mundbind og har sit blonde hår opsat i en knold og trods det kolde gys, har hun alligevel overskud til at lave et par håndtegn.

Du kan se Lady Gagas Instagram-billede herunder.

View this post on Instagram

🌧❄️. #vmas

A post shared by Lady Gaga (@ladygaga) on

Dette er ikke første gang, at popdronningen deler ud af skønhedstricks. Tilbage i maj 2020 delte Lady Gaga nemlig et "kontroversielt" tip til, hvordan man kan stramme huden i ansigtet op - uden at få en botox-behandling.

LÆS OGSÅ: Eksperter advarer om nyt skønhedsfænomen  

Det er desuden set før, at Lady Gaga tager iskolde bade - og det kan der være en helt særlig årsag til. Sangerinden lider nemlig af fibromyalgi, som er en kronisk smertesygdom, og her kan et iskoldt bad medvirke til at minimere spændinger og muskelsmerter.

GODT FOR KROP OG SJÆL 

Udover at et koldt isbad kan bruges til at lindre smerter, er et isbad også godt for krop og sjæl og har indenfor de seneste par år været en trend, som er blevet dyrket på samme plan som yoga og crossfit. Når kroppen møder det kolde vand, udskiller kroppen nemlig antistofhormonet endorfin, og derfor kan man føle sig helt høj efter en tur i den iskolde balje - ligesom hvis man har haft en hård træning.

Herudover er det også bevist, at iskolde bade, kan medvirke til et sundere og flottere hår – og en smukkere og sundere hud.

Hvad bliver mon det næste skønhedstrick, som Lady Gaga deler? 

LÆS OGSÅ: 10 ting du skal huske, når du vinterbader

Du kan se Lady Gagas tidligere opslag her. 

Læs mere om: