Så mange skridt skal du gå hver dag
Foto: AOP
SUNDHED & TRÆNING

Så mange skridt skal du gå hver dag

Hvor mange skridt om dagen skal du tage for at opnå en positiv sundhedsmæssig effekt? IN giver dig svaret.

Tager du mange skridt i løbet af dagen, bidrager det positivt til din sundhed, da du får rørt kroppen, sat gang i blodomløbet - og får pulsen op, hvis din gang forgår i et raskt tempo eller op og ned ad trapper.

Men hører du til én af de mange med stillesiddende job, så kan det være en udfordring, at få sat det ene ben foran det andet nok gange til, at det giver et positivt udslag på sundhedskontoen. Derfor kan det være en god idé, at tracke dine skridt, for at sikre dig, at du få rørt dig nok. Se for eksempel en guide til skridttællere og aktivitetsure her, som kan hjælpe dig med at holde styr på dine daglige skridt.

10.000 skridt

I mange år har 10.000 skridt været det gyldne og anbefalede tal, når det kommer til, hvor mange skridt du skal have ind på din gåkonto hver dag. Tallet kommer oprindeligt fra en japansk undersøgelse i 1960, hvor man fandt ud af, at den gennemsnitlige mand forbrændte omkring 3.000 kalorier, hvis han gik 10.000 skridt, hvilket er gennemsnittet for, hvad et voksent menneske bør indtage på én dag. De 10.000 skridt har siden ageret som et pejlemærke, selvom alle mennesker selvfølgelig har individuelle behov.

LÆS OGSÅ: 7 måder at få flere skridt ind i din hverdag

Lad det være et pejlemærke
10.000 skridt er derfor heller ikke den endelige sandhed, da ikke to mennesker er ens. Men du kan sagtens bruge det som et pejlemærke for hvor mange skridt, du mindst bør tage hver dag. Der er desuden forskel på, om du tager dem i et roligt tempo rundt på kontoret, eller om du knokler op og ned ad bakker og trapper, da sidstnævnte kræver en del mere af dine ben- og ballemuskler og måske endda giver dig sved på panden. De 10.000 skridt kan derfor give dig forskellige resultater, så hav både for øje hvor mange, du tager, og hvordan, du tager dem – jo mere krævende, jo bedre, da det aktiverer flere muskler i din krop. 

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

Læs mere om: