SUNDHED & TRÆNING

Slanke-hjem: Bliv tynd af din indretning

Det lyder måske mærkeligt, men ifølge ernæringseksperter kan dit hjem have stor betydning for, om du holder dig slank

Har du nogensinde tænkt på, at måden dit hjem er indrettet på kan påvirke din vægt? Det kan den ifølge ernæringsekspert og klummeskribent hos Health.com Bethenny Frankel. Hun har gode og konkrete råd til, hvordan du skal indrette dig, hvis du vil holde den slanke linje.

Soveværelset

Garderoben: Når du skifter til noget mere behageligt efter arbejde, skal du ikke tage dine løse bukser og posede t-shirts på. Tænk hellere 'stramt', for ifølge ernæringseksperten vil tætsiddende tøj gøre dig mere bevidst om din størrelse og dermed mindre tilbøjelig til at overspise. Det betyder dog på ingen måde, at du skal kassere alt dit behagelige tøj: "Investér i tætsiddende yoga-tøj, som får dig til at føle dig tilpas, men som stadig viser din figure," siger Bethenny Frankel, som blandt andet rådgiver Hollywoods stjerner om ernæring og diæt.

Natbordet: Dit natbord kan også have en slankende virkning. Kom nogle skiver agurk i et glas vand, så du får spa-oplevelsen og den friske smag. Ud over ikke at få lyst til en mere kalorierig drik, hjælper agurken din mave på vej og bekæmper oppustethed.

Gode lagener og puder: Ifølge ernæringseksperten kan det godt betale sig at investere i dyre lagener og kvalitetspuder. Du sover bedre, og søvn er vigtigt for både dit immunforsvar og for at holde vægten nede. Hvis du har et søvnunderskud, tager du ifølge Wisconsin Sleep Cohort Study mere på.

Gode dufte: Lavendel gør ikke bare dit soveværelse mere velduftende, det forbedrer også din søvn, så du sovere dybere. Så lavendel på din pude, før du går i seng.

Badeværelset

Badekar: Er du stadig småsulten, selv efter, du har spist aftensmad? Så er det en fordel at have et badekar på badeværelset. For ifølge Bethenny Frankel kan et karbad give dig mere en bare en spaoplevelse, det kan hjælpe dig af med din lækkersult. Undersøgelser viser, at især dufte som pebermynte og æble undertrykker den lille sult, så kom badesalte i dit badekar og tænd nogle duftlys, så slipper du for at overspise i løbet af aftenen.

Spejl: Det er en fordel at have et stort spejl hængende på badeværelset, så du kan se hele din figur, når du skal i bad. Det siger Peter Walsh, som er forfatter til bogen 'Does This Clutter Make My Butt Look Fat'. Bethenny Frankel tilføjer, at du samtidig kan se resultaterne af dit vægttab, så du bliver ved med at være motiveret. Til gengæld er det ifølge eksperter ikke en god idé at have et stort spejl hængende ved dit fitnessudstyr. Undersøgelser viser nemlig, at kvinder, som træner foran et spejl, føler sig mindre energiske og positive.

Pynt

Tænd lyset: Selvom du vil spare på strømmen, er dæmpet belysning en dårlig idé, når du vil tabe dig. For ifølge en undersøgelse foretaget ved University of California, Irvine, nærer det din sult. "Folk undervurderer, hvor meget de spiser i mørke," siger mad-psykolog Brian Wansink.

Slanke-kunst: Tænk godt og grundigt over den kunst, du pynter dit hjem med. En stilleben med frugter eller grøntsager er en rigtig god idé, for ifølge undersøgelser kan det at omgive sig med billeder af sund mad resultere i, at du spiser mere grønt og mindre kød.

Kilde: Health.com.