I århundreder har ingefær været anvendt som naturmedicin, da den lille plante siges at have utroligt mange sundhedsmæssige fordele. Men hvad er fordelene ved at spise ingefær? Og hvilken virkning har det? Det kan du bl.a. blive meget klogere på her, hvor alle dine ingefær-spørgsmål bliver besvaret.
LÆS OGSÅ: Få opskriften på nemme ingefærshots
Måske er du hoppet med på ingefær-bølgen? De seneste år er det ligefrem blevet trendy at indtage ingefær i dagligdagen. Du kan både få ingefærshots til at starte dagen på, ingefær te til at forebygge og ’kurerer’ sygdommen eller anvende det i madlavningen. Men hvad er fordelene ved at indtage ingefær?
Ingefær indeholder antioxidanter, og det kan virke antiinflammatorisk. Ingefær kan derfor være med til at styrke dit immunforsvar. Den lille plante er rig på vitaminer og indeholder både A-vitamin, B-vitamin, C-vitamin, E-vitaminer, magnesium, kalium, fosfor, silicium, jern, natrium og calcium. Af den grund anvendes ingefær ofte som naturmedicin.
LÆS OGSÅ: Matcha - derfor er det så sundt
Der er mange fordele ved at spise ingefær, men hvad er det helt konkret, at den lille plante kan hjælpe dig med? Her finder du 7 gode grunde til, at du skal spise ingefær.
Ingefær sige at være effektiv til at lindre maveproblemer. Ved at tilføje ingefær til din kost kan det være med til at lette generelt mavebesvær, oppustet mave, kolik eller diarré. Ingefær vil også hurtigt give dig en mættende fornemmelse og fremme en bedre optagelse af næringsstoffer i blodet.
Ingefær er godt, hvis du er tilbøjelig til fx søsyge eller køresyge. Hvis du indtager en lille smule ingefær-pulver, kan det både lindre og mindske opkastning, svimmelhed, koldsved og kvalme. Et dagligt indtag af ingefær er også godt for vordende mødre i tidlige stadier af graviditeten, da man kan reducere risikoen for fosterskader og samtidig lindre ugunstige effekter relateret til graviditeten. Ingefær er desuden blodfortyndende, hvilket kan være med til at mindske risikoen for hjertekarsygdomme.
LÆS OGSÅ: 7 gode grunde til at spise granatæble
Ingefær er kendt for sine antiinflammatoriske egenskaber. Undersøgelser viser, at ingefær har aktive stoffer, som er lige så effektive som smertestillende. Det hjælper til at lindre menstrationskramper, hovedpine, muskelsmerter, ryg og ledsmerter. Te med lidt snittet ingefær er desuden en nem måde at lette hovedpinen og give bedre søvn.
Ingefærrod indeholder kraftige antioxidanter, der medvirker til at forhindre kræft. En undersøgelse viser, at ingefær kan bremse væksten af visse former for kræftceller - og det kan medvirke til at reducere risikoen for at udvikle tyktarmskræft. Ingefær kan også bidrage til at reducere sandsynligheden for andre former for kræft såsom bryst-, lunge-, hud- og bugspytkirtelkræft. Tilføj en lille smule ingefær til din morgen-smoothie eller te regelmæssigt og høst al ingefærens værdi ift. forebyggelse og bekæmpelse af kræft.
LÆS OGSÅ: 18 superfoods, du skal kende
LÆS OGSÅ: 10 natrulige kilder til C-vitamin
Daglige indtag af ingefær kan beskytte dig mod influenza i løbet af en vintersæson. Denne plante er nemlig rig på zink, krom og magnesium, som stimulerer blodcirkulationen og reducerer risikoen for feber. Citron har også mange sunde egenskaber samtidigt med, at dens smag går godt sammen med ingefær. Drik derfor en hjemmelavet citron og ingefær te på daglig basis, og hold dig sund og rask resten af året.
Du kan reducere dit madforbrug og måske endda tabe nogle kilo ved at tilføje ingefær til din kost, da det fremmer mæthedsfornemmelsen - dvs. færre kalorier for at føle dig mæt. Ingefær menes at være en naturlig kraftfuld plante, der undertrykker sult og appetit og er derfor en god ingrediens til vægttab, fordi det er lavt på kalorier, forøger stofskiftet og forbrænder fedt hurtigere.
Ingefær er blevet anvendt som et kraftfuldt elskovsmiddel i tusinder af år pga. dens evne til at øge følsomheden og cirkulationen bestemte steder på kroppen.
LÆS OGSÅ: Ondt i halsen? Her er 5 naturlige måder at lindre det på
Ingefær kan anvendes i flere forskellige former; pulveriseret, tørret, frisk og som olie eller saft. Der er derfor rig mulighed for at indtage ingefær på forskellige måder i løbet af dagen – men hvor meget må man egentlig indtage? Naturlæger anbefaler, at indtaget af ingefær helst ikke må overskride 4 gram om dagen for voksne – med mindre du er gravid, så skal indtaget være på max 1 gram om dagen. Børn skal være mindst 2 år, før de må indtage ingefær. Børn i aldersgruppen 2-6 år anbefales et indtag på max 2 milligram per dag.
Ingefær er et aldeles alsidigt krydderi, der har en krydret bitter sødme, som kan "spice" fx desserter, hovedretter, forretter og drikkevarer op.
Prøv også en ekstra sund og velsmagende te - hæld noget kogende vand ned i et glas sammen med snittet ingefær, nogle skriver citron og en teskefuld honning. Det smager himmelsk og er på samme tid sund og sygdomsforbyggende.
LÆS OGSÅ: Det sker der i din krop under en detox