Tang indeholder kun få kalorier og er samtidig rig på mineraler, aminosyrer, kostfibre og diverse vitaminer. Hvis du spiser omkring et gram tang, har du sikret dit daglige indtag af jod. Jod er et vigtigt mineral for kroppen og er nødvendig for, at skjoldbruskkirtlen kan danne de hormoner, der regulerer kroppens stofstifte.
LÆS OGSÅ: Tang – havets superfood
Tang indeholder kalcium og har næsten et lige så stort indhold af protein som fx bælgfrugter. Det består hovedsageligt af fibre, som holder dig mæt i længere tid. Disse fibre medvirker til at sænke kolesterol i blodet og stabilisere blodsukkerniveauet og mindsker også sandsynligheden for, at du hurtigt bliver sulten igen efter dit måltid.
Der findes mange varianter af tang, nogen som er gode for dig og andre, som du bør undgå helt. De gode og sunde tangtyper er fx Dulse, Kombu, Søsalat og Nori-tang, der især er kendt for dens anvendelse i sushi-køkkenet - mere præcist til de fyldige maki-ruller, som indeholder sushi, ris og grønsager, der er rullet i noritang.
En type af tang man dog bør undgå er Hijiki-tang, da undersøgelser har vist, at den kan være kræftfremkaldende. Den har et karakteristisk udseende og er derfor nem at kende med dens sorte farve og i trævlede strimler. En anden type tang, som man helst også skal undgå er Butblæret Sargassotang, som vokser i de danske farvande, da den har vist sig at være sundhedskadelig.
LÆS OGSÅ: SUNDHED | Derfor skal du spise ingefær
Tang smager lidt sødt med en salt smag og indeholder umami, som virker smagsforstærkende, og kan være et lækkert pift i mange forskellige retter. Her giver vi dig fire tips til, hvordan du kan bruge tang i din madlavning:
Tang har mange sunde egenskaber, men skal spises med måde lige som alle andre fødevarer.
Kilde: realfoodswitch.com, leksikon.arla.dk, foedevarestyrelsen.dk