Få ro i maven
AOP
SUNDHED & TRÆNING

SUNDHED | Få ro i maven

En sund og velfungerende mave lægger du slet ikke mærke til, men hvis du, som mange andre, er ramt af en sart og urolig mave, kan det være en god idé at se på dine kostvaner. Low FODMAP-diæten hjælper langt de fleste, der har bøvl med maven og fordøjelsen.

Sådan får du ro i maven

Det er ikke særlig sexet, hvis din mave vokser hver aften, så du ligner en, der er gravid i femte-sjette måned. For slet ikke at snakke om de kraftige smerter, det er forbundet med. Desværre er det hverdag for cirka 15-30 % af befolkningen.

Diæten tager afsæt i videnskabens verden og bruges rent faktisk i hospitalsregi. Den hjælper cirka 70 % af dem, der lider af irriteret tyktarm.

LÆS OGSÅ: OPPUSTET MAVE | 7 tips til at få flad mave hurtigt

Tilstanden kaldes ofte irriteret tyktarm, og det er især kvinder, der rammes. Symptomerne er karakteriseret ved at være kroniske og tilbagevendende som oppustet mave, mavesmerter, luft i maven og svingende toiletvaner, hvilket både kan resultere i diarre og forstoppelse.

Hvis du kan nikke genkendende til de symptomer, kan du få stor glæde af at følge Low FODMAP-diæten.

TEST DIG SELV: Er du kandidat til Low FODMAP-diæten?
Svar ja eller nej til disse udsagn:

  • Dine mavesmerter kommer sent om eftermiddagen eller om aftenen
  • Dine mavesmerter optræder sjældent om natten
  • Dine mavesmerter lindres efter toiletbesøg
  • Dine symptomer hænger ikke sammen med din cyklus
  • Du har skiftende toiletvaner (diarre/forstoppelse)
  • Stress forværrer dine symptomer

Kan du genkende flere af udsagnene er svaret ja: du er kandidat til Low FODMAP-diæten.

LÆS OGSÅ: Sunde(re) fristelser

HVAD BØR DU HOLDE DIG FRA?

  • Dåsefrugt, honning, tørret frugt, nektariner, ferskner og pærer
  • Mælk og mælkeprodukter, mælkechokolade, yoghurt og federe syrnede mælke-produkter
  • Hvidløg, løg, kikærter, porre, rug, hvede, byg, røde bønner og pistacie- og cashewnødder
  • Sukkerfri pastiller, lakridstyggegummi, avokado, blomkål, kirsebær, æbler, brombær og svampe. Undgå også sødestoffer som isomalt, mannitol og mange andre, der slutter på -ol.

Low FODMAP-diæten kan virke som en omstændelig diæt, fordi der til at begynde med er en del, du bør sætte dig ind i. Det kan du heldigvis få hjælp til fra både kogebøger og apps. Se hvilke, nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Lyver du om hvor sund du er?

DET KAN DU FÅ UD AF LOW FODMAP-DIÆTEN

  • Ro i maven og ingen smerter
  • Regelmæssige toiletvaner
  • En fladere mave
  • Bedre humør og større selvværd.

SÅDAN GØR DU - TRIN FOR TRIN
Diæten består af to faser. I første fase tager du alle FODMAPs ud af din kost. Her får du belønning for din indsats efter fire til seks uger i form af langt mindre mavebesvær, end du tidligere har døjet med.

Herefter følger en periode, hvor du genindfører FODMAPs en efter en for at se, hvad du reagerer på. Nogle gange handler det også om mængderne af FODMAPs, du indtager.

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

FÅ MERE VIDEN OG HJÆLP
Bøger og apps:

  • ’Glad mave med Low FODMAP. En håndbog for dig med sart mave’ af Julianne Lyngstad. 
    Kan købes online HER
  • Appen The Monash University Low FODMAP Diet er australsk og er udviklet og opdateres af det førende universitet inden for FODMAP. 
  • Appen Low FODMAP Diet er baseret på den australske app, men er dansk – og tager udgangspunkt i danske madvaner.

LÆS OGSÅ: Detox din krop: Her er 9 ting du skal indtage