PR
SUNDHED & TRÆNING

SUNDHED | Træningsekspertens bedste råd

Michelle Kristensen ved, at hendes veninder ikke har tid til at følge en avanceret træningsplan, derfor giver hun dem simple råd, der er til at forstå og følge. Læs hendes bedste træningsråd her.

Michelle Kristensens veninder arbejder med alt muligt andet end sundhed. Hun nyder at være den, der kan give dem gode råd om træning, for veninderne udgør de mange helt almindelige danskere, som ikke mener, de har tid til at træne, ikke kan tage sig sammen, eller som ikke synes, at træning er tiden og besværet værd.

LÆS OGSÅ: SUNDHED | Ernæringsekspertens bedste råd

Michelle kalder sine veninder ’de bedste testkaniner’, for gør de ikke det, hun foreslår dem, når de spørger om et råd – ja, så ved hun, at det rent ud sagt har været et lorteråd.

Her kommer tre råd, som Michelles veninder gladeligt efterlever – og som dermed er hendes tre bedste råd.

Michelles 3 råd til sine veninder (og dig):

1. RÅD: Løb en tur inden en bytur
Løb dig til en halv flaske bobler. De smager jo godt, men fx champagne er en laban, når det kommer til kalorier og mavefedt.

Derfor: Løb eller powerwalk syv kilometer, inden du skal ud at drikke om aftenen. Syv kilometer giver dig nemlig ”frihed” til at nyde en halv flaske bobler, uden at bukserne begynder at stramme.

LÆS OGSÅ: OPPUSTET MAVE | 7 tips til at få flad mave hurtigt

2. RÅD: Walk and talk
Jeg laver for det meste gåaftaler med mine veninder, for så slår vi tre fluer med ét smæk: venindesnak, kaffe og motion. Det er superhyggeligt, og jeg synes faktisk, vi snakker bedst, når vi bevæger os.
Jeg opfordrer altid mine veninder til at mødes med andre på den måde. I en travl hverdag kan en gåtur være den eneste form for motion, og det er jo også værd at tage med.

Jeg laver også træningsaftaler med nogle af mine veninder. Reglen er, at vi træner, når vi træner – og bagefter kan vi snakke. Det gør vi også i de pauser, hvor pulsen skal ned. Det fungerer fint.

Så: Hiv din veninde op af caféstolen, næste gang I skal mødes, og gå en tur eller tag en træningstime sammen.

LÆS OGSÅ: SUNDHED | Lægens søvnråd til sine veninder

3. RÅD: Betragt træning som en god investering – for alle
Mange af mine veninder er blevet mødre, og selv om det er ret gammeldags, at det er kvinden, der står for det huslige og overordnet sørger for, at børn og mand har det godt, ja så er det altså stadig sådan for mange.

Til de kvinder lyder mit enkle råd: Giv dig selv lidt egotid. Se træningstiden som DIN tid. Det er en tid, du har fortjent, hvor du ikke skal tænke på børn, bleskift, madlavning osv., men lade energidepoterne op, føle dig stærk og vide, at du gør noget godt for dig selv og din krop.

Med den indstilling får du mere ud af din træning, og det giver også resten af familien noget godt. De får en gladere mor og kæreste med mere overskud. Så I stedet for at få dårlig samvittighed over, at du forlader din familie for at træne, skal du prøve at tænke på træningstiden som en god investering for både dig selv og din familie.

LÆS OGSÅ: Spis dig til en flad mave - Her er de 12 madvarer der gør din mave fladere

Læs mere om: