SUNDHED & TRÆNING

Træn din mindmuscle - og få taget på dine usunde vaner

Vi ved godt, hvordan vi lever sundt. Men hvorfor gør vi det så ikke? Spørger man personlig træner Krisztina Maria, der dagligt former og forvandler kendte som ukendte, skyldes det især to ting: vanetænkning og smerteflugt. Og de to ting ved Krisztina Maria præcis, hvordan man får bugt med.

Når vi tænder for tv’et, lytter til radioen eller læser i avisen, får vi gentagne gange at vide, at vi skal huske at dyrke motion, sove minimum otte timer om natten og spise grønt, groft og alt det gode fra havet. Vi ved godt, hvad sund livsstil er, og hvor godt vi får det af at puste, svede og tygge fibre og frugt. Men fra den tanke til faktisk at gøre noget ved det er der for mange langt. Ifølge Krisztina Maria, der er personlig træner og har skrevet bogen ’Stærk og sund for livet’, skal man derfor starte med hjernemusklen, hvis en sund livsstil skal blive en fast del af livet.  

– Jeg plejer at sige, at man skal træne sin mindmuscle på samme måde som de fysiske muskler. Det kan godt være, at den fysiske træning er hård. Især når man er i mindre god form. Men det er ingenting i forhold til det, man skal, hvis man vil ændre nogle ting i sit liv. Så skal hjernen i sving, og det kræver træning, forklarer hun.

På væggen i hendes lille kontor på Frederiksberg er trykt en liste af ’life rules’ som ’Hold your head high’, ’Laugh a lot’ og ’No whining’. Livsregler, der betyder noget for Krisztina. Som hun efterlever. Folk udefra ser hende som en pacer, én, der kan finde på at råbe ’Læg dig så ned og tag de fucking armbøjninger’ til sine klienter. Sveden skal hun nok få frem, men samtidig ved hun godt, at det er oppe i hovedet og i hjertet, at de største kampe skal tages, hvis man skal have succes med sin sundhedsstrategi. Især når det gælder træningen. Det kan nemlig ikke alene gøres med kæft, trit og ’fucking’ armbøjninger. Det er ikke nok at hoppe i løbeskoene. Man skal også finde ud af, hvorfor man vil det. Hvorfor man virkelig vil dyrke motion.

– Er du motiveret med noget indefra, er der en stor sandsynlighed for, at du lykkes med dit projekt. Hvis der ikke er noget, der rykker helt vildt inde i dig, så lad være med at begynde på det. Det bliver et halvhjertet projekt i sidste ende, siger Krisztina Maria. 

Hendes egen grund til at bevæge sig er, hvad hun selv kalder en investering.

– Jeg bevæger mig, fordi jeg både får noget ud af det nu og på længere sigt. Jeg har ikke lyst til, at mit liv slutter, når jeg er 60-70 år. Der vil jeg stadig fyre den maks. af, og det kommer jeg ikke til, hvis jeg ikke passer på mig selv og dyrker motion nu. 

LÆS OGSÅ: 7 gode vaner du bør unde dig selv

Dårligt selvværd

Så det kan godt være, at du fortæller dig selv, at du er typen, der ikke kan holde dig fra kagerne og ikke kan løbe fem kilometer. Men det er noget sludder. Selv om det lige nu sikkert ikke føles så festligt, når du tager hurtiggummi på fødderne og bevæger dig ud på en løbetur, kan du sagtens blive en af de der irriterende typer, der bare ikke kan lade være med at løbe en tur rundt om søerne inden aftensmaden. Du skal bare være klar over, at det skal gøre ondt, før du kommer derhen, hvor motionen ikke bare er en sur aftale i kalenderen. 

– Mange når sjældent dertil, hvor træning føles fedt. Vi er utålmodige og tror, at vi kan få det hele forærende bare ved at træne i et par uger. Vi er ikke forberedt på modstand og på, at det skal gøre ondt fysisk som følelsesmæssigt at komme derhen, hvor vi gerne vil, fortæller Krisztina Maria.

Når folk beslutter sig for, at de vil gøre noget ved deres liv, og kommer ind hos Krisztina Maria, tager hun derfor en lang snak med dem, så hun kan bygge træningen op om deres udgangspunkt. Hvad er deres udfordringer, hvordan ser deres kost- og søvnvaner ud, hvorfor er de ikke gået i gang med motion før nu, og hvad vil de gerne opnå. 

– De fleste sundhedshistorier handler i bund og grund ofte om et dårligt selvværd og manglende kærlighed til sig selv. Når man er ligeglad og lader sig selv stå til, slider det på et menneske. Mange tror, at de ikke må ofre tiden på sig selv. At de ikke er det værd. Pludselig er der kommet familie ind i billedet, og så bliver de selv sidsteprioritet. Min erfaring er, at mange kvinder mister sig selv i den proces og bliver selvdestruktive, forklarer hun og fortsætter:

– Og så når vi dertil, hvor vi bilder os selv ind, at det er, fordi vi ikke har tid, at vi sommetider bliver forfaldne til at købe en pizza nede på hjørnet eller ikke lige får trænet det, vi burde, uddyber hun. 

Men ifølge Krisztina Maria ligger der faktisk ofte dybere begrundelser for, hvorfor vi behandler os selv så dårligt og ikke lever så sundt, som vi gerne ville. Hun stiller derfor sine kunder nogle udfordringer i forhold til de problemer, de går rundt med. De kan være træningsrelaterede, men er det ofte ikke. 

– Man er nødt til at tage en drastisk drejning og kigge på de ting i sig selv, som man ikke har lyst til. Og finde ud af, hvad det virkelig handler om, det, der ikke er så rart, og som man altid lægger op på hylden igen. Tag fat i det og kom til bunds i det. Det er nok den mest dramatiske og største ud-af-komfortzonen-oplevelse for de fleste, men kun på den måde kan man forstå, hvorfor det har været så svært at komme videre.

- Mange af os slæber rundt på en masse skidt fra tidligere i vores liv. Men vi er her – nu og her. Vi er ikke vores fortid eller fremtid. Vi er her og nu og kan tage fat på det. Det er det samme med mislykkede vægttabsforsøg. Det er den samme historie, vi fortæller om os selv. ’Jeg er jo sådan en, der ikke kan træne’. ’Jeg er jo sådan en, der falder i’. Hold nu kæft mand, fortæl nu dig selv en anden historie! Hvem siger, at du er det? Nååårh, du VAR?! Den nød skal knækkes.

LÆS OGSÅ: 7 usædvanlige slanketips

Få hul på bylden

Det er derfor tough love fra Krisztina Marias side, når hun presser sine klienter både fysisk og psykisk, så de til sidst bliver så sårbare, at de ikke kan holde på deres følelser mere. Det er derfor ikke sjældent, at Krisztina Maria hører sætningen ’Det her har jeg aldrig fortalt nogen før’, når hun fx spørger om, hvad der ligger bag, at klienten sidder og propper sig med chokolade hver aften.

Den slags dækker nemlig altid over noget. Det kan være rastløshed, ensomhed, at man er ked af det eller noget, man har med sig fra barndommen. Så selv om man egentlig havde meldt sig til et træningsforløb og ikke en psykologsamtale, kan det være en rigtig god investering at få hul på bylden.

– Min erfaring er, at de, der får hul på bylden, de går hele vejen og bliver ved. Selvfølgelig med udsving, men sådan er det jo for os alle sammen. Og er man klar over og forbereder sig fra start på, at man vil falde undervejs, kommer man også hurtigere op på hesten igen og bliver en af dem, der vinder på den lange bane, siger Krisztina Maria.

Og vil man gerne blive ved med sine gode vaner, er det vigtigt, at man kan mærke, at man bevæger sig imod den forandring, man ønsker, for så er det svært ikke at ville have mere.

– Så bliv nu ved. Bliv nu ved, for at leve sundt det meste af tiden kan aldrig være lige meget!, hepper hun. 

I galleriet kan du finde råd og tricks til, hvordan du bliver fri af 5 typiske uvaner.

5 Hjernetricks

LÆS OGSÅ: Sund som Mari Nordstrøm

Læs mere om: