SUNDHED & TRÆNING

Vand til maden gør dig mere sulten

Hvis du drikker vand til maden, fylder du maven op, men du bliver også hurtigere sulten

 

Det skyldes, at vandet udspiler mavesækken og giver dig hurtig mæthed, men da vandet også hurtigt forlader maven bliver du hurtigere sulten. Derfor er det en god ide at fylde maven med andre sunde ting, der kan holde dig mæt længe.

Husk fibre
Spis mad, der indeholder godt med fibre og væske. Det holder maven i gang. Grønne grøntsager er fine eksempler på mad med højt fiber- og væskeindhold.

Proteiner, fedt og fibre
Spiser du hvidt brød med tomme kalorier eller en salat, der ikke er kød eller andet gods i, bliver du hurtigt sulten igen. Sørg derfor for at dine måltider indeholder godt med proteiner, fibre og fedt, som giver en god mæthedsfornemmelse.

Det kan virke meget banalt, men den bedste mæthed opnås når protein og fibre kombineres. Det kan fx være rugbrød med magert pålæg, æg, fisk og mager ost. Det må gerne være et forholdsvis godt lag fra proteinet hvis det er magert. Protein mætter virkelig godt. Det kunne fx også være et par fiberrige knækbrød med mager ost eller fx hytteost. Disse forslag vil mætte langt bedre end hvis man drikker et glas mælk som omsættes hurtigt.

Mæthed kommer langsomt
Der kan gå op til 20 minutter, før hjernen registrerer, at du er mæt. Der er derfor stor risiko for, at du spiser mere, end du kan. Spis derfor langsomt og vent 20 minutter med at tage en portion mere.

Læs mere om: