SKØNHED

Thilde Maria Haukohl Kristensens 9 bedste skønhedstricks

Den 41-årige blomsterkunstner bag Poppykalas går altid efter bæredygtige produkter, og så drømmer hun om at lave sin egen duft en dag.

Blomsterkunstner Thilde Maria Haukohl Kristensen, der står bag det fortryllende blomsterunivers Poppykalas, stræber altid efter at gøre sin skønhedsrutine så bæredygtig som muligt, og så er hun vild med dufte - så vild, at hun drømmer om at lave sin egen en dag. Læs med her, hvor hun deler sine skønhedsvaner. 

Thilde Maria Haukohl Kristensens skønhedsvaner

Hvor lang tid bruger du på velvære hver dag?

- Det afhænger lidt af mine pigers dagsform. Det kan være alt fra en hurtig afrens, tørshampoo, deodorant og en let makeup til et længere luksusbad med hårvask, ansigtsscrub og kropsolier – altid rene og bæredygtige produkter. Jeg elsker også at tage bad en sen aften med dæmpet lys, stille musik og duftlys. Det behøver ikke at være lang tid, men det er en god start på natten. Jeg går til yoga to til tre gange om ugen, det er så vigtigt for mig både mentalt og fysisk og gør, at jeg føler mig stærk. Jeg prøver at spise sundt, men der skal selvfølgelig også være plads til naturvin, og det at være sammen med mine venner er også stor velvære for mig.

Hvad er fast inventar på dit badeværelse?

- Til ansigtet Vintner’s Daughter ansigtsolie fra I Love Beauty og Weledas dejligt fede ansigtscreme Skin Food. Til kroppen bruger jeg kropsolie fra Laouta og Real Purity-deodorant, og så spiser jeg kosttilskuddet Hud fra Nani, som jeg køber hos The Glow Inst. Af makeup er det Kjær Weis’ foundation og blush samt RMS Beautys ‘Un’ Cover-Up-concealer. Jeg laver min egen hjemmelavede parfume af naturolier, geranium, bergamot, vetiver, cedertræ og rose, og jeg drømmer om at lave min egen duft en dag.

Hvad er det dummeste, du har gjort ift. dit udseende?

- Teenage-eksperimenter med selvbruner.

LÆS OGSÅ: Sund og skøn som makeupartist Marie Thomsen

Hvad gør du, hvis du skal være pæn i løbet af ingen tid?

- Bruger RMS Beauty-concealeren, kommer lidt solskinspudder på kinderne og giver håret tørshampoo fra Weleda.

Billigste skønhedsfif?

En tur i bølgen blå uanset årstid.

Hvilket produkt forstår du ikke?

- Hmm, er der ikke sådan et eller andet mærkeligt produkt, hvor du kan sminke dig tyndere? Photoshop som sminke, det forstår jeg slet ikke.

Hvad ville du ønske, du havde vidst om skønhed, da du var yngre?

- At man skal tale pænt til sig selv, og at man altid skal forsøge at melde sig ud af sammenligningskonkurrencen.

Hvornår har du (ikke) makeup på?

- Offline-weekender på vores gård på Møn og de fleste dage i mit studie, hvor jeg bare maler.

Hvad går dit velværebudget til? Og hvad er dit budget?

- Jeg er fuldstændig forgabt og afhængig af The Glow Inst. Box, hvor jeg hver måned modtager den mest magiske æske med et nyt tema og dertilhørende produkter. Der er også en playliste med, som jeg hører i badet, og ofte følger der også en digtsamling med. Den koster 499 kroner, og det er min egen konkylie-tid hver måned, hvor jeg kan modtage ro, fordybelse og bæredygtig skønhed. Dertil kommer få basale produkter og så kropsolien, der skal altid være kropsolie.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du problemhud under mundbindet