Spis dit vand
Foto: AOP
SUNDHED & TRÆNING

Spis dit vand

Glemmer du at drikke vand? Så fortvivl ikke. Du kan nemlig spise dit vand i løbet af dagen og dermed nemt fylde op på vandkontoen.

Mange af os glemmer at drikke de anbefalede otte glas vand i løbet af dagen, men fortvivl ikke. Grøntsager indeholder også meget vand, så du kan snacke dig velhydreret.

Agurk – 96,7% vandindhold
Måske en af de mest populære grøntsager i det danske køkken, og med rette. Spis den alene, dyp den i hummus, gomadressing eller hytteost, eller skær dem i skiver på en leverpostejmad.

Iceberg – 95,6% vandindhold
den er ikke ligeså fiber og vitaminrig som sin grønne fætre spinat og grønkål, men når det gælder vandindhold, vinder icebergsalaten stort. Spis den i burgere eller sandwich eller brug bladene til en sund og sprød wrap i stedet for brød.

Bladselleri – 95,4% vandindhold
Bladselleri indeholder kun seks kalorier pr. stilk og har et højt indhold af kostfibre, folat, A-, C- og K-vitaminer. Desuden menes bladselleri at have en gavnlig effekt på for meget mavesyre og sure opstød.

Radisser – 95,3% vandindhold
De sprøde radisser med den krydderede men samtidig søde smag er perfekte at dyppe i en lille dip eller knase alene. Blandt de mange antioxidanter, som radisser indeholder, finder du bl.a. catechin, som også findes i grøn te.

Tomater – 94,5% vandindhold
Den både røde og grønne grøntsag kommer i mange varianter og gør det godt som en lille hurtig – evt. med lidt proteinrig hytteost til at mætte. Tomater er desuden godt fyldt med A- og C-vitamin samt antioxidanten lycopen, der gør din hud mere robust overfor solen Uv-stråling.

Granatæble – 82% vandindhold
De små saftige, sprøde skaller, der omslutter hver eneste granatæblekerne, er lækre at snacke i løbet af dagen, hvor de kan minde om kaviar i munden. Desuden indeholder de masser af antioxidanter og kostfibre, der holder mave-tarm-systemet i form.

Kilde: Health.com

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Læs mere om: