VIN MED MERE

Spørg om vin

Er du i tvivl om hvilke vine du skal servere til middagen, så har du chancen nu for at stille spørgsmål til Madogbolig.dk’s nye brevkasseredaktør, sommelier og vinskribent Jimmi Korsholm.

Jimmi Korsholm er uddannet sommelier ved Vinakademiet i København. Oprindeligt er han cand.scient. i Idræt & Sundhed fra Syddansk Universitet, men kombinerer nu de to verdener med tesen "rødvin, salat og løbesko". Det handler om balance, hvilket i høj grad også er gældende med sammensætning af vin og mad, som er hans store passion.

Udover en journalistisk tilgang til vin, afholder han vinkurser, smagninger, ligesom han også udfærdiger vinbeskrivelser.

Jimmi Korsholm

I brevkassen her på sitet, kan du spørge om, hvilke vine, der egner sig til netop den ret, du har tænkt dig at lave. Du kan også vende den rundt og spørge, hvilken mad, der passer til den vin, du lige har købt. Jimmi Korsholm glæder sig til at modtage dine spørgsmål.

Skriv til [email protected] og skriv vinbrevkasse i emnefeltet.

Se spørgsmål her

Læs mere om: