Desserten er prikken over i’et på et lækkert måltid og kommer i mange forskellige udgaver. Det kan være alt fra kage til is til desserter i glas, og der er ikke den anledning, hvor desserten ikke hører hjemme. Her kan du finde en masse inspiration til lækre desserter og få en masse gode opskrifter, der både egner sig til årets største fest og hverdagens små forkælelser.
Indholdet fortsætter under annoncen
VIS FLERE HER
Nytårsaften - Desserten til årets største fest
Inspiration til de lækreste dessertopskrifter
Dessertens søde vej til Danmark
Der findes et hav af lækre desserter, og derfor er det også svært at udvælge én bestemt dessert, der bare er bedre end alle andre. Men der er dog én særlig ingrediens, der hitter hos de fleste af os, nemlig chokolade. Og hvad bliver meget bedre, end at kombinere denne lækre ingrediens med et anden yderst populært lækkeri, nemlig saltkaramellen. Vi her på redaktionen synes derfor, at en sikker vinder, når det kommer til en lækker dessert er chokoladetærte med saltkaramel.
Desserter smager himmelsk, men er også det mere usunde indslag på menuen. Hvis du ønsker sundere alternativer til dine desserter, som indeholder flere næringsrige ingredienser, og som er fri for sukker og gluten, så inspirerer vi dig her til en sund dessert, som du med fordel kan kaste dig ud i. Den smager lige så lækkert som den mere usunde af slagsen, og så er den let at lave.
Opskrift på Figen-choko-barer
12. stk
Det skal du bruge:
Sådan gør du:
Du kan også finde flere opskrifter på sunde desserter uden gluten HER.
Er du på udkig efter sundere desserter, så findes der faktisk et par tips til, hvordan du ved at bytte nogle få ingredienser ud, kan gøre din dessert sundere.
Honning:
Honning er en god og naturlig erstatning til sukker. Du kan derfor bytte den hvide sukker ud med honning, for at få et sundere sødestof i dine desserter.
Nødder:
Nødder er fulde af proteiner, vitaminer og mineraler, der er gode og sunde for kroppen. Blender du nødderne, kan du bruge dem som et alternativ til mel, men du kan også nøjes med at hakke nødderne og komme dem i din dessert, for at tilføje lidt knas. Du skal dog være opmærksom på at bruge de rigtige nødder, for mange nødder har et stort fedtindhold. Nødder som mandler, cashewnødder og pistacienødder er nogle af dem, der indeholder færrest kalorier.
Avocado:
Smør er ofte en central del af en dessertopskrift. Der findes overraskende mange ingredienser, du kan bruge som alternativ hertil. Hvis du bruger avocado, kan du på den måde erstatte halvdelen af mængden af smør i en opskrift.
Du kan også finde masser af inspiration og opskrifter på sunde snacks HER.
Nytårsaften er som bekendt årets helt store festaften. Derfor skal menuen også være i top, og hvilken bedre aften er der til at gøre noget ekstra ud af desserten? Desserter til nytår er et kapitel for sig selv, da aftenen for mange byder på masser af traditioner, også når det kommer til menuen. Derfor finder du her en opskrift på den helt klassiske nytårsdessert. Er du ikke traditionsbunden, eller søger du nye alternativer til din nytårsmenu, så finder du også en opskrift på en ny dessert her, som du kan begive dig ud i på den store aften.
Klassikeren
Chokoladefondant, eller ”Blødende chokoladekage-hjerte”, som desserten også går under, er en ægte klassiker på nytårsmenuen. Navnet kommer fra chokoladekagens flydende ”blødende” indre, som render ud på tallerkenen ved første bid. Chokoladefondanten er yderst praktisk at have på menuen nytårsaften, da du kan forberede den i forvejen, og så vil den helt sikkert vække lykke på nytårsbordet. Du kan finde opskriften på chokoladefondant HER.
Den nye
Søger du et nyt twist til nytårsdesserten, så anbefaler vi dig, at du springer ud i de skønneste hindbærdrømme med lakrids og hvid chokolade. Hindbær, chokolade og mandler smager formidabelt sammen og udgør tilsammen en fantastisk dessert. Denne overlegne dessert smager ikke blot himmelsk, den kommer i den grad også til at pryde dit nytårsbord som en fantastisk flot kreation. Du kan finde opskriften på Hindbærdrømme med lakrids og hvid chokolade HER.
Desserter får vores munde til at løbe i vand. Derfor har vi her samlet 10 af slagsen, som vi ikke ville være foruden i vores dessertsortiment.
Der er næsten ikke den dessert, som du ikke kan servere i et glas. Det handler bare om, hvordan du anretter din dessert. Selv den helt traditionelle æblekage, kan du give et moderne touch, ved at servere den i et glas.
Se også, hvordan du kan lave en delikat cheesecake i glas HER.
Mange af de lækreste desserter, kommer i kageform og mange af de helt klassiske desserter vi kender, er kager. Men den populære og lækre Tiramisú er et super lækkert bud på en kage, som du stolt kan servere som dessert for dine gæster.
Du kan finde opskriften på Tiramisú-kagen HER.
Lad dig inspirere i vores kageunivers HER.
I Europa begyndte man at fremstille sukker i middelalderen, og med den udvikling kom der også flere søde desserter på datidens dessertkort. Men dengang var sukker en dyr vare, og derfor var det kun de velhavende, der havde mulighed for at forkæle sig selv med søde sager, ved særlige lejligheder.
Flere af de kager, vi stadig kender den dag i dag, har rødder langt tilbage i historien. Eksempelvis er den klassiske æbletærte en opskrift, som første gang blev offentliggjort i 1381. Mens den tidligste dokumentation på den stadig yderst populære cupcake er tilbage fra 1828, hvor den dukkede op i opskriftsbogen ’Seventy-five Receipts for Pastry, Cakes, and Sweetmeats” af Eliza Leslie.
Den industrielle revolution i Amerika og Europa førte til, at desserter og mad generelt begyndte at blive masseproduceret, forarbejdet og konserveret, og det betød, at desserter begyndte at høre sig til i alle lag af samfundet. Mange lande har den dag i dag desserter, der er karakteristiske for deres nationer og regioner.
De fleste af de kager som stammer fra Danmark er dem, som vi i dag kender som flødeskumskager, heriblandt medaljen, gåsebrystet, cremebollen og rubinsteinkagen. I listen nedenfor kan du se nogle af de kager, der stammer fra Danmark - nogen mere overraskende end andre, må man sige.