Mangler du inspiration til dit nye hår-look, søger du råd til din daglige hårplejerutine, eller vil du bare holde dig opdateret på sæsonens hårmode? Redaktionen guider dig igennem en jungle af hårplejeprodukter og hårfarver, så du kan få et sundt og flot hår og følge med i de nyeste trends inden for hårmoden.
Indholdet fortsætter under annoncen
VIS FLERE HER
Tips til en mere holdbar hårfarve
Sådan plejer du dit farvede hår
Gråt hår har aldrig været mere hot
Hårprodukter til forskellige hårtyper
Sådan kommer du glansløst hår til livs
Hårkur - giv dit hår optimal pleje
Hårmoden i 2018 vil, ligesom i 2017, være enormt alsidig. Alt lige fra pagen og den helt korte pixie-frisure til de helt lange lokker er in i år. Midterskilningen bliver igen skiftet ud til fordel for sideskilningen, og uanset om du vælger de bløde Hollywoodkrøller eller det helt glatte hår, er du med på hårtrenden.
Læs også: Kort hår: 9 flotte frisurer
Når det kommer til hårfarve, er det den udefinerbare hårfarve, der er populær, og som ses hos flere kendisser, hvorfor den spås til at blive en stor trend i 2018. Den udefinerbare hårfarve er, som navnet siger, hårfarven, der er svær at definere, fordi den både kan tolkes som at være blond med et brunligt skær og brun med lyse highlights.
Dit hår kan sige mange ting om dig som person, hvad enten det er kort, langt, krøllet eller glat. Men særligt din hårfarve kan være med til at beskrive meget om dig. Måske har du allerede en idé om, hvilken nuance du gerne vil eksperimentere med, mens det andre gange måske blot er et brændende ønske om forvandling, der driver lysten til at skifte hårfarve.
Hvis du har besluttet dig for, at du gerne vil have en ny hårfarve, men ikke helt ved, hvilke farver, der passer bedst til dig, er første skridt at finde ud af, hvilken hud- og hårfarvekategori, du tilhører.
Vi har delt kategorierne op i årstider, for at gøre det mere overskueligt at navigere rundt i. Det første du skal gøre er at kigge på dine blodårer i dine hænder og på indersiden af dine arme. Ser de blålige ud, har du en kold hudtone og tilhører vinter- eller efterårstypen. Har du mere grønlige årer, har du en varm hudtone, og er en sommer- eller forårskvinde.
Vintertypen
Hvis du tilhører vinterkategorien, har du en meget lys hud. Som vintertype har du svært ved at blive solbrun og har oftest meget mørkt hår af natur.
Som vinterkvinde vil du se smuk ud med skinnende sort hår, eller dybe brune farver. Tør du til gengæld at kaste dig ud i en lidt vildere tone, kan du slå dig løs i en platinum blond hårfarve.
Efterårstypen
Kan din hudfarve beskrives som lettere eksotisk oliven, og har du let ved at blive solbrun? Så er du efterårstypen, og de er som oftest altid brunetter af natur.
Som efterårskvinden tager du dig bedst ud i smukke naturligbrune nuancer og kan bære alle de forskellige brune nuancer. Den gyldne blonde hårfarve vil også klæde dig rigtig godt, og hvis du vil begive dig ud i den mere blonde farve, kan du gå efter en honninggylden eller cremekaramelfarvet blond.
Sommertypen
Som sommertype har du en gylden hud, ofte oliven eller bronzeagtig, og du har utrolig let ved at blive brun. Sommerkvinden tager sig rigtig godt ud i de mørkere blonde og de lysere brune farver, men du kan også sagtens bære en mørkerød eller endda fræk lilla farve, hvis du er klar til at begive dig ud i det lidt vildere eller mere anderledes.
Forårstypen
Forårstypen er meget lys i huden og håret er typisk er naturligt blond.
Som forårskvinde ser du altid forrygende ud med blonde nuancer i håret. En virkelig lys blond farve kan altid pifte liv i dit hår. Du tager dig flot ud med gyldne, solrige farver og er fantastisk i alle de lidt lysere røde nuancer.
Du kan også finde inspiration til din nye hårfarve HER.
Skønhedsredaktøren guider dig til en mere sund og holdbar hårfarvning HER.
Gråt er flot, stilet og ikke mindst superhot. Det har det været siden både yngre og ældre modeikoner, som Kate Moss, Ellie Goulding, Kirsten Dunst, Jamie Lee Curtis og Meryl Streep har fået sølvstrejf i deres hår eller har stået ved dem selv og deres alder og budt den naturlige grå farve mere end velkommen.
Den grå farve har også været en farve, som har været til at spotte herhjemme, hvor den er blevet lovprist i diverse modemagasiner, og hvor særligt den danske frisør Gun-Britt har gået foran og vist os alle sammen, hvor smukt et velplejet gråt hår kan være.
Se alle Gun-Britts gode råd til et sundt og velplejet hår HER.
Det grå hår kræver særlig pleje, uanset om der er tale om det farvede eller naturlige grå hår. Har du farvet dit hår gråt, skal den grå farve holdes ved lige ved at du benytter dig af en silvershampoo og silverbalsam, der trække den kolde grå farve op i dit hår, og får det gullige skær til at forsvinde.
Du kan læse mere om, hvorfor du bør benytte en silvershampoo og balsam HER.
Det naturlige grå hår er modtageligt overfor snavs og forurening, som har tendens til at gå ind og give gullige nuancer. Derfor er det bare med at komme i gang med silverprodukterne.
Har du gråt hår af natur, kan du sikkert også nikke genkendende til, at dit hår har ændret sig, og er blevet mere tørt, kruset og stift end tidligere. Derfor er plejeprodukter til det grå hår ekstra vigtige, så dit hår kan blive ved med at fremstå glansfuldt og velplejet.
Fordi dine grå hårstrå er hule, er de også mere stive og tørre. Brug derfor en god fugtmaske til dit hår og tilfør også gerne en god fugtgivende olie så dit hår får et fugtboost.
Du kan læse mere om, hvordan du plejer dine grå hår HER.
Det er vigtigt at holde sit hår sundt – det hjælper både på fylden og glansen. Et velplejet hår er også et holdbart hår, så det plejer du det rigtigt, vil det også fremstå lækkert og friskt mange år i fremtiden. Desuden vil et velplejet hår give dig mulighed for at vælge mellem flere skønne frisurer.
Balsam er en af de mest benyttede hårplejemidler. Men der findes også masser af andre hårprodukter, som er anbefalelsesværdige til den daglige hårpleje og kan udrede både tørt, skadet og glansløst hår. Desuden findes der flere hårprodukter, som også kan hjælpe dit hår til at få de flotteste krøller frem eller hjælpe til et perfekt glat hår, der holder hele dagen. Så gør dig selv og dit hår den tjeneste og forkæl lokkerne med de rigtige plejeprodukter til din hårtype.
Hårprodukter til krøller
De vigtigste step starter allerede i badet, nemlig med en shampoo og en balsam. Krøllet hår er nemlig mere tørt end glat hår, og derfor har dit hår brug for ekstra fugt. En god shampoo og balsam som er særligt egnet til det krøllede hår sørger for at fugte dit hår, men samtidig aktiverer de også dine krøllers elasticitet, så dine krøller bliver mere bouncy og lækre.
Fremhæv dine egne naturlige krøller, ved at bruge produkter der fugter krøllerne, således at de bliver mere spændstige og samtidig fremhæver dit eget naturlige krøl. Et godt produkt til at fremhæve dine krøller og holde dem fugtede, er en curlcreme. En curlcreme vil veldefinere dine krøller og gøre dem mere glansfulde og kontrollable.
Hårprodukter til glat hår
Ligesom der findes produkter særligt egnede til krøller, findes der også produkter som er velegnede til det glatte hår, eller til dig som ønsker at dit hår glattere. En udglattende leave-in treatment eller glattecreme vil ikke blot være med til at udglatte dit hår, men også at holde det udglattet resten af dagen. Du kan også vælge dine daglige hårplejeprodukter som shampoo og balsam, der søger for at gøre dit hår blødt og super glat. Disse produkter er også rigtig godt til dig med tendens til frizz og kruset hår.
Få også 5 tips til hvordan du kan undgå kruset hår HER.
Hårprodukter til dig med tørt hår
Der kan være rigtig mange grunde til, at dit hår er gået hen og blevet tørt. Alt lige fra frost, sol, saltvand, varmestylere, hårfarve og forkerte stylingprodukter kan have indflydelse på, at dit hår har givet op. Hvis dit hår er tørt, skal du gå efter produkter, der kan beskytte dit hår og tanke fornyet fugt ind i håret. Nogle af de bedste produkter til at udføre dét job er:
Få også 5 tips til en sundere hår HER.
Glansløst og mat hår kan oftest skyldes at dit hår er tørt eller skadet. Derfor vil masser af fugt, i form af en hårkur, altid være at god anvende. Men glansløst hår kan faktisk også skyldes, at du bruger en forkert shampoo og/eller balsam.
Se hvordan dit hår kan blive mere glansfuldt HER.
Skadet hår får du som oftest, hvis du ofte udsætter dit hår for hård varme som ved benyttelse af varmestylere, eller når du farver dit hår - særligt ved afblegning og affarvning. Er skaden sket for dit hår, er det vigtigt at gå efter hårplejeprodukter, der genopbygger håret. Kom det skadede hår til livs med disse hårplejeprodukter:
Se hvilket vidunderprodukt der giver håret fylde HER.
Læs også hvordan du ved hjælp af hårplejeprodukter kan undgå elektrisk hår HER.
Hvis du ønsker at give dit hår den optimale pleje, skal du bruge en hårkur. Langt de fleste af os oplever i perioder, at håret bliver kedeligt, tørt og trist – og så er det, at hårkuren kommer dig til undsætning.
Du kan også se, hvordan du selv kan skabe to forskellige slags hårkurer derhjemme HER.
Om sommeren har du brug for en hårkur til at pleje og nære dit tørre hår, der bliver skadet og udtørret af sol, varme og saltvand. Om vinteren er behovet for en hårkur oftere knyttet til den frost, der er i luften, og derfor har dine hårstrå brug for at blive styrket. Her vil en fugtgivende hårkur være med til at tilføre håret elasticitet.
Vores hår opfører sig faktisk ikke meget anderledes end vores hud – ligesom det er vigtigt at tilføre din hud fugt for at bevare en blød og smidig hud, er det også vigtigt, at vores hår får masser af fugt. Hvis dit hår er lækkert og blødt, undgår du knækkede og udtørrede hårstrå. Dit hår vil fremstå sundt og glansfuldt, når det er gennemfugtet. En hårkur eller treatment som det også ofte bliver kaldt, er det eneste produkt, der kan reparere håret helt inde i kernen, og derfor er en hårkur et vigtigt produkt i din ugentlige hårplejerutine.
En hårkur fås, ligesom al anden hårpleje, til forskellige hårtyper. Få redaktionens bud på nogle hårkurer der passer til din hårtype:
Du kan også læse om redaktionens favoritter, hårrutiner og tips HER.