hovedret

Du finder din hovedret til hverdag eller fest lige her, hvor vi har samlet over 56 lækre hovedretter. Vi har opskrifter på alt fra en lækker italiensk porchetta tilberedt på grill, klassisk opskrift på boller i karry, sund lasagne med søde kartofler og en træfsikker steak med hjemmelavet sovs.  

Udvalgt af redaktionen

Alle artikler om hovedret

Indholdet fortsætter under annoncen

VIS FLERE HER

Klassisk hovedret

Hvis du står og skal lave en hovedret til fest, weekend eller hverdag, så er der god grund til at gå på opdagelse på denne side. Vi har nemlig samlet en masse gode klassiske hovedretter, som virker hver gang. Det er retter som de fleste danskere er vilde med, og som du nemt kan lave. Her er mange af vores personlige favoritter. Mange af dem har fået et lækkert gourmet-tvist i form af spændende råvarer eller en enkelt ny ingrediens. Fx har vi dampet kødbollerne i vores opskrift på boller i karry, lavet vores lasagne med søde kartofler og brugt perlebyg i vores version af risotto, der hedder bygotto er en sund, nordisk version af den klassiske italiensk risottoret.

Vi synes nemlig at lækker mad først og fremmest afhænger af lækre råvarer. Friske, sprøde, knasende, smagfulde og næringsrige råvarer, der kommer direkte fra jorden til bordet. Derfor tager vi tit udgangspunkt i tilgængelige råvarer i vores råvarer. Hvis du også foretrækker, at din hovedret tager udgangspunkt i de grøntsager og frugter, der er i sæson, så se med herunder.

Hovedretter efter sæson

Herunder har vi samlet 12 gode hovedretter og inddelt dem i den passende sæson. Der er både hovedretter med kylling, hovedretter med kød og nemme hverdagsretter, som du hurtigt kan lave. Det er vigtigt at huske, at en hovedret hverken behøver at tage lang tid at tilberede. Hvis du laver en hovedret til mange kan det godt betale sig at lave en steg. Det kan være skinke, andesteg, ribeye steg, oksesteg, oksefilet, roastbeef, kalkun, cuvettesteg eller andet.  

3 gode efterårs-hovedretter:

  • BYGOTTO: Bygotto er den nordiske version af den klassiske italienske risottoret. Den er lavet på perlebyg i stedet for risottoris, men den har samme cremede fylde som sin italienske ris-fætter. Den laves i mange variationer, men vi har fået lov at få den originale opskrift på den berømte bygotto med svampe fra restaurant GRØD, der om nogen ved, hvordan man laver kedelige korn til fantastiske nordiske retter med masser af smag. 
  • JORDSKOKSUPPE: Jordskokker er lækker vinterspise, og noget af det bedste du kan bruge dem til, er den her cremede jordskok-suppe med trøffelolie og hasselnødder. Nødderne og trøffelolien giver en dyb og rund smag. Det lyder måske skræmmende eksotisk, men suppen er faktisk rigtig nem at lave og kan både serveres som hovedret på travle hverdage og som forret til en lækker gæstemenu.
  • BOLLER I KARRY: Det er gode barndomssmage, og hvis man gider lave det med en rigtig god karry (f.eks. Columbo eller en grøn karry) og gøre sig umage med kødbollerne, så bliver det super godt. I denne opskrift dampes kødbollerne – det gør dem saftige og mere smagfulde, fordi al smagen ikke ryger ud i kogevandet.

3 gode vinter-hovedretter:

  • LÆKKER TOMATSUPPE A LA JAMIE OLIVER: Der findes et hav af opskrifter på tomatsuppe, men vil du servere en rigtig lækker tomatsuppe, har mesterkokken Jamie Oliver et godt bud. Med få ingredienser og lidt delikat tilbehør kan du servere en lækker tomatsuppe på bedste Jamie Oliver-manér.
  • "BIKS" MED KALVECULOTTE OG SPRØDE KARTOFLER: "Biks" med ægget i centrum. Slå altid ét æg ud ad gangen, og tjek duft, farve konsistens og for skalrester. Så er du sikker på ikke at få hældt noget forkert i din ret.
  • GRYDERET MED LANGTIDSSTEGT SVINEKØD: Der findes næsten ikke noget bedre end langtidsstegt svinekød, der falder fra hinanden på tallerkenen og smelter i munden. Med den her opskrift på langtidsstegt svinekød i en smagsgod gryderet får du lige præcis den smagsoplevelse.

3 gode forårs-hovedretter:

  • KYLLING I HVIDVIN MED ESTRAGON: Her får du opskriften på en god gryderet med saftig kylling i hvidvin og estragon serveret med sprøde hjemmelavede pommes frites.
  • DEN GODE DAAL FRA GRØD: Vi har fået lov at dele den populære opskrift på restaurant GRØDs gode daal med friske cherrytomater, knasende koriander og saltede mandler på toppen. Den vil helt sikkert give dig mod på at koge endnu flere retter med de gode linser.
  • GRILLET KALV MED RÅ GRØNTSAGSSALAT OG PECORINO: Her får du en lækker og nem opskrift på forårslækkert kød tilberedt på grillen og ledsaget af sprød salat.

3 gode sommer-hovedretter: 

  • GRILLET MARINERET LAM, RAITA OG RADISESALAT: Lam er en rigtig forårsret for mange, men også om sommeren er marineret lam rigtig delikat. Så snart vejret tillader det, er marineret lam noget af det lækreste at smide på grillen. Den grillede smag passer godt til lam og giver kødet et ekstra pift. Når marinaden er trængt godt ind i kødet bliver smagen helt fantastisk. Derfor hører marineret lam til på menuen i hvert fald et par gange i løbet af en grillsæson.
  • SALAT MED RØGET LAKS OG RADISER: Tag forskud på højsommeren med friske grøntsager, sprøde salatblade og sprudlende krydderurter. Denne salat med røget laks og radiser er smagen af sommer!
  • VITELLO TONNATO - KALV I TUNSAUCE: Vitello tonnato er en klassisk italiensk ret, der er perfekt til en sommerpicnic, da den serveres tempereret.

Hovedret: Opskrifter og idéer