Nytårsmenu

Nytåret er en tid for fest, og maden skal så sandelig også emme af fest, når du skal servere din nytårsmenu for gæsterne.

Vi har samlet en masse opskrifter på retter, der egner sig fortræffeligt som mad nytårsaften.

Alle artikler om Nytårsmenu

Indholdet fortsætter under annoncen

VIS FLERE HER

Nytårsmenu

Når rådhusklokkerne begynder at bimle og bamle, Pigekoret synger Vær velkommen, Herrens år, champagneproppen springer, og fyrværkeri lyser himlen op, så ved du, at vi er trådt ind i et nyt år. Selvom disse ting virker som aftenens absolutte højdepunkt, er det nødvendigvis ikke altid sandt. Spoler vi tiden en anelse tilbage, er der nemlig noget andet, der former aftenen og bidrager til hygge og ægte nytårsstemning. Det er nytårsmenuen, vi taler om. Men hvilke retter skal nytårsmenuen bestå af, og skal den være traditionel eller moderne? Alt det og mere til giver vi svaret på nedenfor. Du kan også finde de mest vidunderlige opskrifter på retter skræddersyet til nytåret lige ovenover.

Den klassiske nytårsmenu

Vil du gerne lave en nytårsmenu, som bygger på traditionelle og klassiske mad-traditioner, er der intet, som hindrer dig i det. Du kan sagtens lave en menu, der både hylder den klassiske nytårsmenu, mens den også fornyer og bringer traditionerne ind i et moderne lys.

Den bedste nytårsmenu

Forret

I Danmark er det tradition, at vi spiser kogt torsk nytårsaften. Det svinger fra familie til familie, om den kogte torsk spises som forret eller hovedret. I nogle dele af Danmark spiser man den kogte torsk sammen med en sauce lavet af sennep. Kunne du godt tænke dig at gå i traditionens fodspor, samtidig med at opdatere den klassiske ret en anelse, kan du lave torsk indbagt i bacon, som smager himmelsk.

Hovedret

Hvis man spiser torsk som forret, er det ofte et lækkert, saftigt stykke kød, der er på menuen som hovedret. Det er meget forskelligt, hvilken slags kød der bliver spist. Vi kan anbefale denne oksemørbrad, tilberedt i ovn, med kartoffelpuré og ratatouille, som ville smage dejligt efter torsken.

Dessert

Det er ikke alle, der spiser dessert nytårsaften af den simple årsag, at man bare få timer efter skal have kransekage. Vil du gerne imponere med en dessertanretning, kan du tage dine gæster med storm, når du serverer lakridsis med en lille mandelkage ved siden af. Isen er let og cremet og efterlader plads til et stykke kransekage, når klokken slår tolv.

Moderne nytårsmenu

Skal nytårsmenuen være moderne og retterne gøre op med de gamle traditioner, har vi selvfølgelig også en masse inspiration til det lige her.

Forret

Fisk er altid et sikkert hit som forret – også selvom den ikke skal bestå af kogt torsk. En salt forret er en lækker måde at starte menuen på. Du kan f.eks. byde dine gæster på vandbakkelser med røget laks og en creme lavet med friske krydderurter. Du skal ikke lade dig afskrække af tanken om at skulle lave vandbakkelser. Med denne opskrift er det ingen sag at bage dem.

Hovedret

Så er det blevet tid til hovedretten, og her er der et væld af muligheder. Du kan kigge blandt disse samlinger af hovedretter til nytår. Ellers kan du lave en af vores yndlingsretter til nytår lige nu: lam med vagtelæg og sellerifritter, der stimulerer smagsløgene. Vil du gerne have en anelse jul ind i din nytårsmenu, er du heldig, for i opskriften indgår en enebærsky, som smager og dufter skønt af jul.

Dessert

Glem alt om kager, is eller petit four. Vil du glæde både børn og voksne, skal den stå på lykkekager, når I skal have lidt sødt til ganen. Ligesom i de kinesiske fortune cookies er der små sjove eller vise sætninger gemt inde i kagen. Er de små lykkekager ikke ekstravagante nok til din nytårsmenu, kan du lave blødende chokoladekage.

Nytårsmenu - server lykkekager nytårsaften

Børn og barnlige sjæle vil elske disse sjove lykkekager.

Lækre alternativer til kogt torsk

Bagt torsk er lækkert, det kan vi vist alle blive enige om, men man kan godt gå hen og blive lidt træt af denne samme slags torsk hver eneste nytårsaften. Vil du gerne lave torsk, men kunne du bruge lidt friske indspark til, hvordan du kan tilberede den, har vi nogle forslag:  

Champagne

Nytårsmenuen stopper ikke, når I er gået fra bordet. Når vi hopper ind i det nye år, skal der være både champagne og kransekage. Er du ikke helt skarp på, hvordan du finder den bedste champagne, kan du kigge her. Du kan også læse, hvordan du finder den bedste årgang af champagne, og endelig har vi her 3 gode råd til champagnen til nytår.

Kransekagen

Lige så meget som champagne er en essentiel del af din nytårsmenu, er kransekage det også. Du kan altid købe en kransekage i supermarkedet eller hos bageren, men vi anbefaler kraftigt, at du bager din egen. Du får ikke bare en lækker kage ud af det, det er også enormt hyggeligt at bage kransekage.

Ved du ikke, hvordan du bager kransekage? Følg med her:

Klik her for at få de præcise mål, tider og temperaturer

  • Tænd ovnen på 170 grader
  • Riv marcipanen på et rivejern
  • Ælt marcipan, flormelis og æggehvider i hænderne
  • Rul massen ud til 2 lige store pølser
  • Skær den ene pølse ud i 3 forskelligformede stykker
  • Skær også den anden pølse ud i 3 forskelligformede stykker – efterlad et lillebitte stykke
  • Rul det lillebitte stykke til en kugle
  • Form de 6 stykker til ringe
  • Bag kransekageringene og kuglen
  • Byg kransekagen og kom den lille kugle på toppen
  • Kom glasur på den færdige kransekage