skoopbevaring

Smart skoopbevaring betyder, at du kan få lov at udbygge din skosamling, så du altid har det perfekte par sko til enhver lejlighed. For hvem har ikke prøvet at smide et par gode sko ud ene og alene af den grund, at der ikke var plads i skoskabet? Det er en rigtig ærgerlig følelse. Derfor giver vi dig her alle genveje til smart skoopbevaring og smukke velorganiserede skabe.

Udvalgt af redaktionen

Alle artikler om skoopbevaring

Indholdet fortsætter under annoncen

Smart skoopbevaring er virkelig noget, som kan spare meget plads. Især i et hjem, hvor pladsen i forvejen er trang, giver det god mening at gennemtænke, hvordan man får plads til hele familiens skosamling. Her gennemgår vi nogle af de muligheder, der er på markedet, og de DIY løsninger, som du kan blive inspireret af.

Skoopbevaring til din væg

Hvis du gerne vil opbevare de fleste af husstandens sko i entréen, så betyder det oftest, at du er nødt til enten at dedikere et indbygget skab til formålet eller er nødt til at installere skoopbevaring på en væg. Du kan vælge at have åbne reoler eller lukkede. Vælger du en åben løsning, så skal dine sko altid se præsentable ud, for ellers kan helhedsindtrykket hurtigt blive rodet. Til gengæld slipper du for det daglige frustrationsmoment, det kan være, hvis du ikke kan se, hvor skoene gemmer sig. Særligt hvis der er mange familiemedlemmer, som alle har mange sko, gør lukkede skoskab det næsten umuligt at vide, hvor de ønskede sko gemmer sig. Der er altså både fordele og ulemper ved åben og lukket skoopbevaring.

Vælg smart skoopbevaring

Det gælder altså om at tænke sine og familiens behov ind fra starten. Det kan for eksempel betyde, at den smarte løsning er en kombination af flere mulige typer for skoopbevaring. Måske kan du opbevare dine praktiske hverdagssko i entréen sammen med resten af husstandens og specialbygge et system til alle de særlige sko til særlige lejligheder. Smart skoopbevaring handler om at tænke kreativt og samle masser af inspiration. Her er nogle af de spørgsmål, der er gode at stille sig selv, inden man går i gang med at finde den perfekte løsning: 

  • Hvor mange sko har vi hver især brug for?
  • Hvilket rum er der primært brug for skoopbevaring?
  • Kan nogle af skoene opbevares et andet sted?
  • Kan alle deles om én type skoopbevaring?
  • Er åben eller lukket skoopbevaring bedst?

Begynd med skoopbevaring fra IKEA

IKEA er et godt sted at begynde, hvis du er på jagt efter en billig og kreativ løsning. Den svenske møbelgigant har mange smarte og kompakte løsninger til skoopbevaring, men du skal ikke lade dig begrænse af, hvad IKEA selv mener er ideelt til at rumme dine sko. Her på siden kan de se mange eksempler på, hvordan IKEA-møbler er blevet hacket eller tilpasset, så de pludselig går fra fx køkkenoverskabe til perfekte skoskabe. Faktisk er nogle af de bedste typer af skoopbevaring enten DIY med IKEA-elementer eller bare egentlige skoholder eller -skabe brugt på nye måder. Her er et eksempel på, hvordan et IKEA-møbel kan bruges på en lidt anderledes måde:

Billig skoopbevaring IKEA

Drømmen om det perfekte skoskab

Men nu skal skoopbevaring jo ikke kun handle om praktiske løsninger. Faktum er, at for rigtig mange af os handler det om at opfylde en drøm om det velorganiserede skoskab med smukke designersko til enhver lejlighed. Det magiske skab, som du altid kan åbne, når hverdagen eller outfittet er kedeligt og gråt og finde inspiration. For en skosamler skal det perfekt skoskab vise den dyre og omfattende skosamling - på samme måde som en frimærke-, ur-, smykke eller kunstsamler nyder at udstille sin samling. Den drøm har vi også masser af eksempler på, hvordan du kan opnå. Måske kan du hente inspiration i sangerinden Medinas smukke skoskab herunder:

Skoopbevaring - Medinas skoskab

Spring ud i DIY skoopbevaring

For at finde den perfekte kombination af praktisk, smart skoopbevaring og en skosamlers drøm, kan det meget vel være, at du er nødt til at kaste dig ud i noget DIY. Men det er heller ikke så skræmmende, som det lyder. Først og fremmest kan du her få mange gode idéer, men du kan også få mod til selv at kaste dig ud i DIY-projektet. Nogle gange er det nemlig slet ikke så svært, som du umiddelbart tror. Se fx video her, hvor du kan få fornemmelsen af, hvor forholdsvist nemt det er, at bygge en industriel skohylde til en lille entré: