solbriller

Et par chikke solbriller (eller flere) er og bliver et af de vigtigste accessories til en kvindes garderobe. Leder du efter det perfekte par til din stil og ansigtsform, eller søger du bare inspiration til de nyeste styles? IN har samlet de bedste artikler om solbriller her. 

Alle artikler om solbriller

Indholdet fortsætter under annoncen

Solbriller – En accessories, som beskytter dig

Et par gode solbriller forhindrer rynker og øjenskader. Men de perfekte solbriller kan meget mere end at beskytte dine øjne for sollys. Solbrillen er nemlig et af kvindernes vigtigste accessories, som udover at beskytte øjnene, også giver din stil lidt ekstra personlighed og kant. Solbriller er altså helt essentielle, når solen skinner og netop fordi vi kun har dem på ved solskin, og ikke hele tiden, er det meget normalt at være lidt mere modig, når du vælger dine solbriller.

Det du skal tænke mest på, når du vælger dit næste par solbriller, er dine behov. Skal det være chikke designerbriller fra dit yndlingsmærke, eller er du tilfreds med et par, som er lidt billigere? Bruger du dem meget når du kører bil eller læser, kan det måske være rart, at der er lidt styrke i. Har du børn, kan det være rart hvis brillen er lidt mere robust. Er du meget aktiv, er det praktisk, hvis de ikke falder så let af. Det handler om, at brillen skal matche dig, dine behov og din personlige stil. 

Se 12 af sæsonens fineste solbriller her

Ray-Ban, Aviator gold-tone sunglasses, 1.265 kr. Kan købes HER

Ray-Ban, Aviator gold-tone sunglasses, 1.265 kr. 

Kan købes HER

UV-stråler er også skadelige for dine øjne

Du ved at UV-stråler er skadelige for din hud, men langt fra alle er klar over, at de farlige ultraviolette stråler kan være nøjagtigt lige så skadelige ved dine øjne. Netop derfor er dine solbriller ikke kun en smart og lækker accessories, de er også vigtige, når du er ude i solen.

Desværre er det ikke alle slags solbriller, som direkte beskytter mod solens stråler. Idet du tager solbriller på, udvider dine pupiller sig, og hvis glasset ikke beskytter mod solen, tager dine øjne faktisk mere skade, end hvis du ikke havde dem på. Derfor er det vigtigt at du er opmærksom på, at dine solbrilleglas har UV-beskyttelse. Det er som oftest i billigere briller af den slags du køber fra et stativ, når du er på ferie, som ikke beskytter.

For meget sol i øjnene kan give kroniske øjenskader, og risikoen for øjenskader er størst midt på dagen – især steder tæt på ækvator, hvis du går i sne, eller hvis du er tæt på vandet i en båd. Befinder du dig meget i disse miljøer, så er det en god idé at overveje et brilleglas med polaroid, da det mindsker genskinnet fra vand eller sne.

Læs HER, hvordan du passer på dig selv under sommerens eller vinterens UV-stråler

Solbriller til både vinter og sommer

Et par trendy solbriller er et must i sommer- såvel som vintergarderoben. Solbrillerne er nemlig ikke kun forbeholdt de varme måneder af året, men er en cool accessories, så snart solens stråler kigger bare en smule frem. Faktisk skal man beskytte sine øjne i (mindst) lige så høj grad om foråret, som om sommeren, fordi solen i forårsmånederne står lavere på himlen og dermed kan skade øjnene endnu mere.

Mange glemmer, eller finder det fjollet, at gå med solbriller i vintermånederne, men på trods af koldere temperaturer, kan solen være mindst lige så skarp og skadelig for øjnene om vinteren, som den kan om sommeren. Sne og is kan nemlig reflektere solens stråler i langt højere grad, end det grønne græs kan om sommeren.

Derfor skal dine solbriller ikke kun være fast inventar i din taske i sommermånederne, men en beskyttende accessorie, som du har med dig altid. 

Find et par solbriller som er trendy hele året rundt her

De mest ikoniske solbriller

Mens nogle trends er døgnfluer, hænger andre ved i mange generationer. Ligesom alle andre trends, skifter brillemoden løbende, men visse ikoniske stel, er stadig lige så hotte som for 20 eller endda 50 år siden. Hvis du gerne vil have solbriller, der holder stilen år efter år, skal du måske vælge et klassisk og tidsløst stel, som du kan regne med er modrigtigt mange år fremover.

Mange af de tidsløse stel har mere end 50 år på bagen og er båret af de helt store stjerner og modeikoner som Marilyn Monroe, Twiggy og Jacqueline Kennedy. Stjernerne har brugt bestemte stel for at understrege et særligt look og fremhæve deres personlighed, og derfor er der markant forskel på om du vælger Marilyns katteøjne eller Twiggys kuglerunde solbriller. Er du usikker på, hvilken vej du skal gå, er et af disse fem ikoniske stel en sikker vinder: 

  1. Aviator – Pilot-brillerne fik sit gennembrud med Tom Cruise i Top Gun og passer godt til de fleste ansigter og personligheder. Herunder er ét bestemt mærke slet ikke til at konkurrere med: Den klassiske Ray-Ban.
  2. Runde – Er du til den lidt mere rockede og cool stil, så er de kuglerunde solbriller vejen dertil. John Lennon gjorde det. Twiggy gjorde det. Du kan også! Gå for eksempel efter et par fra Marc by Marc Jacobs eller Celine.
  3. Katteøjne – Marilyn Monroe flirtede sig frem med hendes helt ikoniske katteøje-solbriller, og siden har modellen været set på de mest fashionable mennesker i gadebilledet. De flirtende solbriller er en nem måde at give dit outfit en øjeblikkelig update og tilføje det masser af personlighed. Prøv med et stel fra Alexander McQueen eller Burberry.
  4. Oversize – De store briller tilfører ethvert look en omgang underspillet luksus, så du ligner en million – oversize-modellen går aldrig af mode. Kopier stilen med et par oversized Gucci, Yves Saint Laurent eller Céline. 
  5. Wayfarer – Wayfarerbrillen så det første sollys i 1956 og har siden været en bestseller år efter år. Det sidste årti har brillestellet oplevet en renæssance, som har betydet at brillestellet kan købes enormt billigt i mange lande, til en udmærket kvalitet. Ønsker du et stel, hvor glasset også spiller, så prøv med ét fra Ray-Ban eller Prada. 

Brillerne, som matcher din ansigtsform

Formen og stilen på en solbrille er lige så individuel som hvilket tøj der passer bedst til din kropsform. Du finder de styles, der passer dig bedst, ved først at finde din ansigtsform.

Et lille trick til at finde din ansigtsform…

  • Træk håret tilbage, så din pande er blottet
  • Find en læbestift eller eyeliner
  • Stil dig foran et spejl og tegn dit ansigts silhuet på spejlet 

Efter du har fundet din ansigtsform, kan denne guide give dig et billede på, hvilke briller som vil passe dig bedst:  

Rundt ansigt
Kendetegn: Dine kinder og din hage er rund og dit ansigt er lige så langt, som det er bredt.
Gå efter: Solbriller, der er firkantede eller rektangulære med kraftigt stel. De skaber en god kontrast til dit ansigts runde former. Lad dig inspirere af et par lækre styles HER
Undgå: Runde solbriller, der får dit ansigt til at se endnu mere rundt ud. 

Ovalt ansigt
Kendetegn: Din pande er bredere end din hage og din hårgrænse er blød og rund.
Gå efter: Det ovale ansigt er det heldigste når det kommer til valg af de perfekte solbriller, for du kan stort set vælge og vrage ud fra de styles, som du synes er fedest. Måske det var noget med et chickt par fra Prada? 
Undgå: Der er ikke nogle særlige former, som er helt forkerte til din ansigtsform. 

Aflangt ansigt
Kendetegn: Dit ansigt er smalt ved kinderne og længere end det er bredt.
Gå efter: Brede og store solbriller, der får dit ansigt til at synes mindre aflagt. Stellet må gerne være bredere end din pande. Et par runde, brede briller som disse, er et godt bud 
Undgå: Briller, der tynger dit ansigt nedad, så du ser mere aflang ud, end du er. 

Firkantet ansigt
Kendetegn: Du har en firkantet kæbelinje, en bred pande og en firkantet hårgrænse.
Gå efter: Solbriller, som har bløde kanter eller tyndt stel. Gå efter runde, ovale eller katte-øje formede solbriller, som får din ansigtsfacon til at synes mindre firkantet. Aviatorsolbriller, som disse er et godt match til din ansigtsform
Undgå: Solbriller med firkantet stel eller glas. 

Hjerteformet ansigt
Kendetegn: Dit ansigt er bredest ved panden, du har tydelige, brede kindben og din hage er spids, markant og smal.
Gå efter: Du har både runde og kantede former i dit ansigt, og kan derfor bære det meste. Solbriller uden tydeligt stel er dog en fordel for dig. For at skabe et harmonisk look, skal du sørge for at dine solbriller trækker opmærksomheden nedefter. Dråbeformede aviatorsolbriller eller oversizesolbriller passer perfekt til dit ansigt. Måske du kan finde et par som matcher din stil, i guiden her?
Undgå: Solbriller, der er fyldt med pynt og sten. Især øverst oppe.  

Chloé, Poppy cat-eye acetate and gold-tone sunglasses, 2.307 kr.Kan købes HER

Chloé, Poppy cat-eye acetate and gold-tone sunglasses, 2.307 kr.

Kan købes HER

Farvede brilleglas

Der er altså flere ting at tage hensyn til, når du investerer i et par gode solbriller. Når du har valgt det stel som passer dig og din stil, kan du også tage stilling til, hvilke solbrilleglas som passer til dine behov. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvilken slags farve eller tone du vælger til dine solbriller. De forskellige farver har forskellige egenskaber, som egner sig til specifikke situationer.

Brune glas - Varm, beroligende tone, som fremhæver kontraster
God til: Når du befinder dig helt balanceret i naturen: Fiskerri, golf, gåture

Blå glas - Kølig tone, der nedsætter kontraster
God til: Generelt er blå ikke en velegnet farve til solbriller, fordi det blå lys er unaturligt og generende for øjet. Du kan købe det blå glas, hvis du blot ønsker en kølig nuance.

Grå glas - Kølig tone, der virker neutral og balancerende
God til: Når du skal være opmærksom: Cykling, læsning, løb og bilkørsel

Grønne glas – Kølig tone, der virker afslappende, forstærker kontraster og bevarer farveopfattelsen
God til: Perfekt allround glasfarve.

Gule/orange glas – Varm tone, der forøger kontraster og fremhæver detaljer
God til: Glasset er ikke godt i direkte sollys, men perfekt til sportsaktiviteter og som kørebrille i tåge eller nedsat belysning.

Graduerede glas – Et populært fashion glas, som er mørkest i toppen af glasset og lysest i bunden
God til: Læsning eller lignende, hvor man ikke ønsker farveforvrængning, når man ser gennem det nederste af glasset.

Polariserede glas – Spejlglasset, der fjerner refleksioner eller blænding fra vandoverflader, sne og veje
God til: Bilkørsel, sejlads og skisport.