sommerkjoler

Sol og varme kalder på fantastiske florlette og farverige sommerkjoler, til enhver begivenhed.
Redaktionen har samlet et overblik over de mest stilfulde og komfortable sommerkjoler, så du er klar til at gå sommeren i møde, og let kan holde dig opdateret på sæsonens udvalgte trends og tendenser.  

Alle artikler om sommerkjoler

Indholdet fortsætter under annoncen

Indholdsfortegnelse

Gå sommeren i møde med stilfulde sommerkjoler

Sommerkjoler 2018 - pang på farverne, masser af flæser og flash dine skuldre

Lange sommerkjoler trender

Maxi sommerkjoler til både hverdag og fest

Lette sommerkjoler til et casual sommerlook

Hvide sommerkjoler er en favorit

Find din nye sommerkjoler online på en af de populære webshops

Kombiner din sommerkjole med fine accessories 

Forlæng sæsonen for dine sommerkjoler

Gå sommeren i møde med stilfulde sommerkjoler

Uanset om du er til lange eller korte kjoler, løse eller stramme, med eller uden ærmer, så er der stensikkert en sommerkjole som passer lige præcis til dig. Sommerkjolen fås nemlig i et hav af forskellige udgaver og til alverdens forskellige lejligheder. Sommeren kan nemlig byde på alt lige fra grillaftner med vennerne, solbadning ved standen, skønne charterrejser under varmere himmelstrøg, festlige bryllupper, eller gåture i de lange sommeraftener, og her skal selvfølgelig være en kjole til enhver anledning.

Selvom sommerkjolen kommer i mange udgaver, er der alligevel nogle karaktertræk ved kjolen, der får den til at adskille sig fra andre kjoler og vække associationer til sommeren. Oftest er sommerkjolen en løs og luftig en af slagsen, hvilket får dig til at føle dig let og tilpas, selv på årets varmeste dage. Desuden har sommerkjolen generelt mere spræl på farverne og kommer gerne i et mønster, hvilket gør dem mere eksotiske og til tider maritime at se på. Derfor er sommerkjolen ofte det lidt mere festlige indslag i vores garderobe.

Sommerkjoler 2018 - pang på farverne, masser af flæser og flash dine skuldre 

Denne sommer vil vi se sommerkjoler, der er spækket med striber. Alle former for striber trender, hvad end de er på tværs, langs eller asymmetriske.

Sæsonens sommerkjoler er spækket med striber

Clu, Belted striped cotton shirt dress, 2.642 kr. Kjolen fås her

Denne sommer bliver der også skruet op for farvepaletten, når det kommer til din sommerkjole: Den lilla, røde og gule farve bliver nemlig det helt store hit. Her på redaktionen, ser vi frem til en sommer i farvernes tegn, og pangfarverne går godt til både forsommeren og den lidt vinterblege hud, samt til sensommeren, hvor du har fået lidt mere kulør.

De flotte farver bliver frisket op af flæser i alle afskygninger. Særligt de helt store flæsepartier vil være at finde i denne sæsons sommerkjoler. Er du ikke til så meget spræl på farverne, så frygt ej. Den mere neutrale khaki-farve vinder også indpas, og så kommer vi igen i år til at se denim i alle afskygninger – også i sommerkjolen.

Vi har tidligere set, hvordan ’shoulder cutout’ har trendet, men denne sommer bliver den helt store trend ’single shoulder cutout’. Derfor kan du roligt flashe dine feminine skuldre, og det er ikke det eneste, der skal flashes lidt mere af denne sommer. For alle former for slidser bydes også velkommen, uanset om det er en slids i buksen, ærmerne på blusen eller i din sommerkjole.

Se de 3 farver vi vil bære i 2018 her! 

Lange sommerkjoler trender

Der var engang, hvor lange kjoler kun blev fremvist til festlige begivenheder. Men de sidste par år er vi blevet modigere, og efterhånden er den blevet et grundelement i både forårs- og sommergarderoben.

Vi her på redaktionen er vilde med den lange sommerkjole, som vækker associationer til syden og en slentren gennem hyggelige gader med fortovscafeer og masser af liv. Den lange kjole kan dog meget mere end at blive brugt til din ferie. Den fungerer også rigtig godt til både hverdag og mere festlige arrangementer - den kan nemlig let styles, så den passer til lige præcis det look, du søger.

Vælger du en stram og enkel lang kjole, kan du med enkelte accessories opnå et stilsikkert, underspillet og minimalistisk look, som passer perfekt til en dag på kontoret. Du kan også kombinere din lange kjole med et par sneakers og dermed give dit look et mere sporty udtryk, som passer perfekt til hverdag. Er du mere til den sydlige og bohemeagtige stemning så vælg en lang løs kjole, gerne med mønter, og kombiner med et par flade sandaler, eventuelt de flettede af slagsen, og dit look vil bære præg af at være et casual sommer-outfit.

Den lange kjole kan altid løftes af statement smykker og høje hæle, og så er du klar til fest. Derfor er vi vilde med den lange sommerkjole, da den kan det hele og kan styles til enhver personlig stil og anledning.

Se, hvordan du kan style din lange kjole med accessories HER.

Maxi sommerkjoler til både hverdag og fest

Maxikjolen har allerede vundet manges hjerter og er efterhånden på de flestes ønskelister, når sommeren træder ind. Den lange kjole, der minimum går til anklen og gerne helt ned til gulvet, giver dit sommerlook et både feminint og romantisk touch. Kjolen findes i et væld af forskellige designs; med eller uden ærmer, med forskellige halsudskæringer, og både i en løst- og en tætsiddende udgave.

Uanset hvilket design du vælger, kan du let gøre din maxikjole casual til hverdag, ved at iføre dig et par fine sandaler, eller du kan gøre kjolen elegant til fest ved at sætte den sammen med en elegant kilehæl eller stilet. Maxikjolen har dermed den fordel, at den er nem at style til både hverdag og fest. Det er en kjole, du både kan iføre dig, når du vågner op til en varm sommermorgen, eller når du om aften skal dresse lidt op til en sommergrillaften.

Maxikjolen er en perfekt sommerkjole til både hverdag og fest

Paul & Joe, Horys floral-print-silk-crepon-maxi-dress, 6.215 kr. Kjolen kan købes her. 

Du kan se 10 skønne maxikjoler HER.

Lette sommerkjoler til et casual sommerlook

Ah – sommeren er kommet, og det betyder, at de luftige sommerkjoler atter skal findes frem. De lette og luftige sommerkjoler er helt perfekte til årstiden og særligt til de rigtig varme sommerdage. Ved at vælge en mere løs og luftig kjole undgår du, at din kjole klistre sig til kroppen på årets rigtig varme dage. Derudover er den løse sommerkjole perfekt at hive over bikinien på vej ned på stranden.

Den lette og løse sommerkjole kan du bruge til alt hvad sommer byder dig på, hvad enten det er en tur på stranden, en dag på jobbet, en festlig begivenhed eller en stille og rolig grillaften med vennerne. Den lette sommerkjole gør sig særligt godt til dig, der ønsker et mere afslappet look.

Du kan finde inspiration til de mere løse og casual sommerkjoler HER.

Hvide sommerkjoler er en favorit

Den hvide sommerkjole er en klassiker, særligt fordi farven står supergodt til en solbrun krop, hvor den hvide farve fremhæver din gyldne hudtone.  

Men den hvide farve deler også vandende. For nok ser det dødlækkert ud at komme slentrende i en hvid kjole en varm sommerdag, men for andre er den hvide kjole også forbundet med at være en gennemsigtig sag. Derfor ryger den hvide sommerkjole ofte tilbage i klædeskabet. Det behøver den dog ikke mere, for der er skam hjælp at hente. Tricket er blot at iføre sig hudfarvet undertøj indenunder den hvide kjole i stedet for at hive det hvide undertøj frem.

Skal du investere i en hvid sommerkjole i år, kan du passende gå efter den hvide skjortekjole, som er spottet flere steder på catwalken denne sæson. Den hvide skjortekjole er yderst praktisk, fordi den både er luftig til en varm sommerdag, klassisk til en dag på kontoret, og så kan den også sagtens bruges om vinteren med et par bukser indenunder.

Den hvide skjortekjole er en klassiker og perfekt til sommeren

Acne Studio, Jacui Pop cotton-poplin shirt dress, 2.233 kr. Kjolen kan købes her.

Du kan finde et hav af hvide skjortekjoler HER.

Du kan også se, hvilke hvide sommerkjoler, som vi er helt vilde med på redaktionen HER.

Find din nye sommerkjole online på en af de populære webshops

Er du på udkig efter nye sommerkjoler til denne sommer, eller søger du blot inspiration til sæsonens mode, så er der masser af inspiration at finde på de online webshops.
Her er nogle af de mest populære webshops, der har samlet et hav af forskellige brands, og dermed indeholder et enormt udvalg. 

  • Zalando.dk
  • Boozt.com
  • Asos.com
  • Ellos.dk
  • Miinto.dk
  • Net-a-porter.com

Kombiner din sommerkjole med fine accessories

Kombinerer du din sommerkjole med accessories, kan du tilføre dit sommerlook et personligt touch, som understreger din stil. Har du valgt en enkel kjole, kan du med succes vælge nogle mere larmende smykker, en lækker statementtaske eller et par vilde stiletter – det giver kontrast til din kjole og kan være med til at gøre kjolen mere festlig. Det modsatte gør sig gældende, hvis du har valgt en mere opsigtsvækkende og festlig kjole – den kan du neddæmpe ved at vælge mere enkle og knap så larmende accessories.

Generelt er tilbehøret med til at fuldende dit look og få dit sommerlook til at matche din personlige stil.

  • Hat  – Foruden at en hat kan være med til at skærme for den blændende sol og hjælpe til, at du undgår en solbrændt hovedbund, så kan hatten også løfte dit sommerlook. Hatten vækker nemlig associationer til sommer, og særligt en bredskygget hat kan give dit sommeroutfit et mere bohemeagtigt look. Få inspiration til din næste sommer hat HER.
  • Solbriller  – Solbriller er en helt nødvendig accessory om sommeren, hvor de er med til at beskytte dine øjne mod de stærke UV-stråler. Men solbrillerne kan også være med til at løfte dit sommerlook og understrege din personlige stil. Vælger du eksempelvis cateye-solbrillen kan du tilføre dit outfit et mere classy look. Du kan også blive inspireret til solbriller der passer perfekt til både sommer og vinter garderoben HER.
  • Taske – Tasken er altid en praktisk accessory, som sikrer, at du kan have alle dine andre accessories med på farten. Men taksen kan også være med til både at gøre dit sommerlook mere festligt, casual, sporty, business- eller hverdagsagtig alt afhængig af, hvad du ønsker for dagens outfit.
  • Sandaler – Sandaler er et musthave i sommergarderoben. Det er nemlig rart at få luftet fødderne på en varm sommerdag. Men sandalerne er ikke blot til af praktiske årsager. Sandalerne kan ligesom tasken være med til at understrege din personlige stil. Derfor får vi aldrig nok af sandaler i alle afskygninger.
  • Tørklæder – Tørklædet forbinder de fleste nok med en vinter-accessory, hvor det er med til at holde dig varm. Men du kan også sagtens finde tørklædet frem om sommeren og binde det omkring håret for et mere sommerligt touch. Se, hvordan du kan blive sommerchic med et tørklæde i håret HER.

Du kan blive inspireret yderligere til, hvordan du kan bruge accessories til at fremhæve din personlige stil, hele året rundt, HER.

Forlæng sæsonen for dine sommerkjoler

Når temperaturerne stiger, og kalenderen siger sommer, finder vi sommerkjolen frem. Men så snart temperaturen daler igen, og bladende begynder at falde af træerne, lægger vi dem til side, til fordel for strik, jeans, uld og lag på lag. Men hvorfor ikke bruge kjolen som en del af disse lag?

Vi inspirerer dig her til måder, hvorpå du kan forlænge sæsonen for dine sommerkjoler:

  • Rullekraven: Find rullekraven frem og tag den under din kjole. Lag-på-lag hitter, og på det sidste har særligt rullekraven i kombination med sommerkjolen været at finde i diverse modemagasiner.  
  • Bukser: Smæk din kjole over et par bukser. Det ser knaldgodt ud og giver flere dimensioner til dit outfit. Du kan også blot iføre dig et par strømpebukser, og så kan kjolen sagtens bruges i de lidt koldere måneder.  
  • Skjorter: For et mere bohemeagtigt look, kan du smide din sommerkjole over en skjorte med vide ærmer og et par brede bukser, så har du et afslappet og chikt outfit, perfekt til et mere casual arrangement.
  • Sweateren: Du kan også tage en sweater ud over kjolen. Gå her for en v-udskæring så man stadig kan se så meget af kjolen som muligt.
  • Støvler: Find de lange støvler frem og style dem med din sommerkjole. Så forlænger du anvendelsestiden på dine kjoler, ser super chic ud og forbliver varm i vinterkulden. 

Mulighederne er mange, det handler blot om at tænke i lag og sørge for, at farver og mønstre ikke stikker for meget af - sørg derfor for at dine styles har enkle og rene snit.

Her kan du se, hvilke kjoler der fungerer perfekt både sommer og vinter.

Lag-på-lag er en måde at forlænge anvelsestiden på dine sommerkjoler