INTERVIEWS

6 kendte kvinder om livet uden børn

Børn, nej tak - det frie valg er ikke let. Ikke alle kvinder drømmer om at blive mor og stifte familie. Sådan har en del kvinder formentlig altid haft det, men de seneste år er flere begyndt at tale højt om det og sige ligeud, at de ganske enkelt ikke har lyst til at få børn. Det har affødt mange skarpe reaktioner, og kvinderne har måttet lægge ører til dømmende ord. Men det er blevet mere acceptabelt i dag at sige, at lykken ikke er børn.

Mange kvinder har prøvet det. At blive spurgt direkte, hvornår de skal have børn – ikke om de skal have børn. Eller måske ligefrem blive aet på maven med tilhørende kommentarer om, at nu hvor kærlighed og karriere er på plads, må tiden være kommet til familieforøgelse.

Men ikke alle kvinder går rundt med en drøm om barsel og børneliv. Sådan har en del kvinder formentlig altid haft det, men det er ikke noget, man har talt så højt om. Og valget om ikke at få børn har for mange ikke været så ligetil.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

De seneste år er flere kvinder stået frem og åbent sagt, at de ikke vil have børn. At de ikke har lyst. At det er et aktivt fravalg ikke at blive mor. De har vist deres ansigter i debatprogrammer, interviews og på sociale medier og fortalt, at lysten til at blive mor ganske enkelt ikke findes hos dem. Fælles for de fleste fortællinger har været, at kvinderne er blevet konfronteret med skarpe reaktioner på deres valg.

Mens nogle har oplevet at blive mødt med dyb bekymring over, at de ikke kan se glæden ved moderskabet, har andre fået sat spørgsmålstegn ved deres kvindelighed eller direkte fået at vide, at det er kvindens pligt at sætte børn i verden.

Karin Rahbek, 41, har gennem årene mødt mange forskellige reaktioner, når hun har fortalt, at hun ikke vil have børn. Særligt ‘den klassiske’, hvor folk har taget for givet, at der nok alligevel ville komme småfolk til, når først hun blev gift. Men mange har også troet, at det i virkeligheden var af hensyn til karrieren, at hun ikke ville have børn.

LÆS OGSÅ: Victoria Beckham har dårlig samvittighed overfor sine børn

– Men jeg har truffet det valg, fordi jeg aldrig har haft lyst til at have børn. Jeg har altid drømt om at finde kærligheden, om at få et job jeg elsker, og om at se verden. Min livsdrøm har aldrig indeholdt børn. Aldrig. Jeg oplever, at mange tror, at det er et nemt valg at vælge børn fra, men samfundets forventninger om, at man som kvinde bør have lyst til at få børn, gør valget svært, siger hun og fortæller, at mange har indbyggede forventninger til kvinder, som ligger dybt i os, men som vi ikke tænker over, at vi har.

– Jeg er vokset op i et samfund, hvor vi får at vide, at den største værdi er at få børn og familie. Det gjorde det tydeligt for mig, at jeg virkelig gjorde noget anderledes, da jeg valgte børn fra. Jeg har på intet tidspunkt haft lyst til at få børn, men de reaktioner, jeg mødte, fik mig til at sætte spørgsmålstegn ved min egen kvindelighed. Jeg havde en periode, hvor det fyldte meget for mig, og jeg begyndte at gå med meget makeup for at vise, at jeg var kvinde, fortæller Karin Rahbek.

Den dybeste respekt kommer fra mødre

Karin Rahbek er fuldstændig afklaret med, at hun ikke skal have børn. De skarpe reaktioner og den dybe skepsis møder hun stadig. Men hos nogle møder hun også accept af sit valg.

– Den respekt, jeg møder for mit valg, kommer ofte fra dem, der altid selv har vidst, at de gerne ville have børn. Jeg oplever, at de, der ikke kan acceptere mit valg, ofte er dem, som faktisk ikke har tænkt så meget over det, men nok har fået børn, fordi det ‘bare’ var næste naturlige skridt, siger Karin Rahbek.

– Det er et meget privat valg. Jeg spørger jo ikke andre, hvorfor de har fået børn. Det er et så alvorligt valg at træffe, når man vælger børn fra, at det ikke har noget at gøre med at være trendy, som nogen ellers har luftet i debatten. Jeg tror, at mange føler sig provokeret, fordi de kan mærke, at det er noget, jeg har tænkt længe over, tilføjer hun.

Birthe Linddal, sociolog og fremtidsforsker

Også i den nære familie har det til tider været svært, når andre forventer, at børn er et naturligt skridt i livet.

– Jeg tror, at mange er bange for at sige til deres forældre, at de ikke får børnebørn. Min far sagde, at det var mit eget valg. Min mor har haft svært ved at forstå det. Da min søster fik en baby, spurgte min mor, om jeg ikke også skulle have sådan en lille en. Det er jo svært at vide, hvad man skal svare, når de sidder der og er så glade, og man slet ikke har lyst, siger Karin Rahbek.

Overvejelserne om, hvorfor der ikke meldte sig nogen form for lyst til børn, når den ene veninde efter den anden blev skruk, bulede ud på maven og stiftede familie, har Karin Rahbek tumlet meget med. For få år siden skrev hun derfor en bog om sit valg og de overvejelser og følelser, der var forbundet med det. Hun var nervøs for reaktionerne – skulle hun igen til at høre, at hun ikke var en rigtig kvinde?

– Men der var en helt klar overvægt af kvinder, som skrev til mig, at de var glade og taknemmelige for, at jeg havde turdet sætte ord på det, fortæller Karin Rahbek.

De seneste år er historierne om kvinder, der åbent står ved, at de aktivt har valgt et liv uden børn, tilsyneladende blevet flere og tydeligere. Og her kan Karin Rahbek mærke, at der er sket noget. At noget er begyndt at rykke sig.

– Kvinder stiller sig frem med navns nævnelse og fortæller, at de aktivt har valgt ikke at få børn. Og vi ser også kvinder nu stå frem og sige, at de har fortrudt, at de har fået børn, eller at de ville ønske, at de havde tænkt sig bedre om. Når de siger det, kan jeg se, at der virkelig er sket noget – for det har vi ikke set i samme grad før, siger Karin Rahbek.

Det satte bl.a. gang i debatten, da den israelske sociolog Orna Donath sidste år udgav bogen ‘Regretting Motherhood’ om kvinder, der har fortrudt, at de har fået børn – som føler sig fanget i et liv med et endeløst og uoverskueligt ansvar og benhårdt arbejde, der ikke er så ensidigt pastelfarvet og lykkeligt, som den nedarvede forestilling om moderskab har lært os.

Debatten spredte sig over store dele af verden og satte fokus på, at børn ikke nødvendigvis gør livet fuldendt eller mere lykkeligt. En af dem, der har talt højt om, at uudtalte forventninger gør det at få børn til et nærmest uundgåeligt kapitel i en kvindes liv, er den britiske sangerinde Adele.

– Jeg synes, at det er noget af det modigste at vælge ikke at få et barn. Alle mine veninder og jeg har følt os presset til at få børn, for det er det, voksne gør. Jeg elsker min søn mere end noget andet, men det sker hver eneste dag, når jeg har et minut eller to, at jeg drømmer om at kunne gøre, lige hvad jeg vil, lige når jeg vil det, har Grammy-vinderen sagt til magasinet Vanity Fair.

Når flere kvinder taler åbent om de tanker, de gør sig om at få børn, er det med til at skabe mere accept af, at nogle kvinder aldrig har drømt om at blive mor, mener Karin Rahbek.

LÆS OGSÅ: Eva Longoria vil ikke have børn

– Det er med til at skabe opmærksomhed om, at vi som kvinder har et valg. At det at få børn er et tilvalg, ligesom det er et fravalg ikke at få dem. Jeg kan mærke, at det er med til at flytte reaktioner, når vi står frem. Folk rynker ikke på brynene på samme måde længere. Og ved at vise flaget bliver det forhåbentlig nemmere for yngre kvinder at sige, at de ikke har lyst til at få børn. Jeg tror – jeg håber! – at en 25-årig, der i dag siger til sin mor, at hun ikke vil have børn, vil blive mødt af en mor, der måske vil tage en snak om hvorfor, og om hun er sikker, fremfor den klassiske: ‘Lille skat, du ændrer holdning, når du bliver ældre og møder den rette. Bare vent og se’, siger Karin Rahbek.

Steriliseret som 22-årig

I generationen efter Karin Rahbek kan det også mærkes, at det i dag er mere acceptabelt at sige ligeud, at man ikke har nogen som helst planer om at stifte familie.

24-årige Amalie Langballe vakte opsigt, da hun i en kronik sidste år fortalte, at hun havde ladet sig sterilisere, fordi hun med sikkerhed ved, at hun ikke vil være mor. Et valg, der fik mange avislæsere til at kløjes i kaffen og sende byger af forargede reaktioner i hendes retning. Hun var i manges øjne umoden og respektløs over for sit fremtidige jeg, som måske ville fortryde, og mange mente, at hun i sin unge alder ikke anede, hvad hun gik glip af, ligesom holdninger om at det er unaturligt og ukvindeligt at vælge børn fra, også strømmede ind. Reaktioner, som gentog sig, da hun i radioen diskuterede sit valg med forfatteren Leonora Christina Skov, 40, der også har valgt børn fra. Trods de mange oprørte udbrud føler Amalie Langballe, at grænserne rykker sig.

– Jeg tror, at det er blevet meget mere legitimt at sige, at man som kvinde ikke vil have børn. Når jeg taler med en som Leonora Christina Skov, kan jeg mærke, at der helt klart har været en fortrop af kvinder, der har taget nogle slag, som jeg ikke har fået, siger Amalie Langballe og tilføjer, at hun i ‘overvejende grad er blevet mødt med nysgerrighed mere end med fordømmelse’.

Nogle af de mænd, hun har datet, har syntes, at det er unaturligt, at hun har ladet sig sterilisere og har ærligt sagt, at de følte det som tidsspilde at se hende, for i sidste ende vil de gerne nå et sted, hvor de stifter familie.

Tanken om en stormende forelskelse i en mand, som brændende ønsker sig en familie, var en af grundene til, at Amalie Langballe lod sig sterilisere. For hun var bange for, at hun ville lade sig overtale til at få et barn, hvis hun var forelsket nok – også selv om hun ikke havde lyst til at blive mor og aldrig har haft det, men af frygt for at miste den pågældende mand.

– Jeg har altid vidst, at jeg ikke skulle have børn. Ikke at ville have børn er for mig lige så naturligt, som det er for mange andre gerne at ville have børn. Sterilisation var et naturligt valg for mig, når jeg ikke havde lyst til at skulle tage p-piller i mange år, siger hun og tilføjer, at så længe hun ikke er ældre, vil hun nok blive mødt med holdningen, at hun ikke ved bedre.

– Men jeg vil vove den påstand, at selvfølgelig ved jeg det. Jeg er sikker på, at jeg ikke ombestemmer mig. Eller at hvis jeg gør det, så gør jeg det af de forkerte grunde. Jeg kan da godt se, at muligheden vil være der, men for mig føles det så usandsynligt, at jeg ikke er bange for at fortryde.

Når kvinder under 25 år vil steriliseres, skal der ifølge loven være en såkaldt refleksionsperiode på et halvt år, før indgrebet gennemføres. Det skal sikre, at valget er velovervejet, og mindske sandsynligheden for, at beslutningen fortrydes senere hen. De seks måneders tvungen tænketid brugte den dengang 22-årige Amalie Langballe på at forsøge at finde et sted i sig selv, der kunne se en anden mulighed end sterilisationen. Men intet sted følte hun, at hun ville blive mere lykkelig med end uden børn.

– Jeg tror altid, jeg har vidst det, og jeg tror egentlig også altid, at jeg har sagt det højt. Men det er ikke rigtig blevet taget seriøst, før jeg kom på efterskole. Jeg tror bare, at jeg er blevet smilet ad, siger hun.

Lykkelig med – og uden – børn

Da Amalie Langballe mistede sin mor, havde hun ikke indviet hende i sit valg om at blive steriliseret. Hun føler sig sikker på, at morens reaktion ville have været, at det er en dårlig beslutning. Måske fordi hun selv var ‘gammel mor’, som Amalie Langballe kalder det. Alligevel fremhæver hun netop sin mor i grundlaget for sin beslutning. For hun husker tydeligt, at hun som otte-niårig spurgte, om ikke hun og hendes søskende var det bedste, der var sket for moren.

– Hun svarede ja. Men hun sagde også, at hun var sikker på, at hun også ville være blevet lykkelig uden. Måske fordi hun altid selv havde fået at vide, at hun ikke kunne få børn. Det gjorde indtryk på mig. Og det gør det også tydeligt for mig, at det er vigtigt at tage nuanceret stilling og sige, at der ingen garanti er for, at man bliver lykkelig med børn, ligesom det ikke er sikkert, at man bliver ulykkelig uden børn, siger Amalie Langballe, der ikke føler sig alene i sin omgangskreds med ønsket om ikke at få børn.

Karin Rahbek, 41 år, forfatter til bogen ‘Du skal da være mor – hvis du har lyst’

– Jeg tror, at jeg hører til en generation, for hvem det at få børn mere er et valg end et naturligt næste skridt. Jeg tror ikke, at jeg personligt har rykket noget ved at stå frem, men der er nogle kvinder forud for mig, der har rykket noget for mig, siger hun.

Karin Rahbek synes også, at der ‘begynder at ske noget’, selv om hun mærker, at forventningen til kvinder om, at de skal have børn, stadig ligger meget dybt i mange.

– Der er kun en vej frem: Vi skal tale åbent om det. Der må have været nogle kvinder i generationerne før mig, som har følt sig meget alene med deres valg og de følelser, de har haft. Der kan jeg mærke, at den overordnede accept af vores valg skrider frem, men der er et stykke vej til, at vi har opnået forståelse for den følelse af at være uden for det sociale fællesskab, som mange af os stadig sidder tilbage med. For man føler sig af og til meget ensom, når alle omkring en får børn – også selv om man jo ikke ønsker at være ‘rigtig’ ved at træffe de samme valg som andre, fordi det føles forkert, siger hun.

Kvindens frie valg er en stærk tendens

Følelsen af at være udenfor, når man som kvinde aktivt vælger børn fra, kan ikke undgås, mener sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal. For vi lever i en verden, hvor de fleste gerne vil stifte familie, og derfor melder man sig ind i en minoritet, når man ikke vil have børn.

– Vi står i et brudfelt lige nu, hvor vi ser to tendenser. Den stærkeste er den såkaldte ‘women’s empowerment’ – som handler om mere frihed til kvinder og kvindens frie ret til at indrette sit liv, nøjagtig som hun har lyst, og det gør det legitimt at sige, at man ikke vil have børn, eller at det er svært at have børn og ikke nødvendigvis gør en mere lykkelig, forklarer hun.

Modtrenden er de såkaldte speltmødre, der kæmper for retten til at få lov og mere tid til at være mor, tilføjer hun.

– I dag er det reelt en mulighed at vælge børn fra, men kulturen ændrer sig ikke ‘over night’, for det har været kvindens rolle at få børn gennem årtusinder. De seneste årtier har den rolle undergået store forandringer. Men ét er, at man selv accepterer sit valg, omverdenen skal også acceptere det. Og forventningen om, at kvinden skal have børn, ligger stadig dybt i samfundet, siger sociologen.

Tidligere skulle man gøre, som det blev forventet af en, men i dag er det i højere grad os selv, der definerer vores behov, forklarer hun.

– Det bliver et fattigt samfund, hvis man kun dyrker sig selv – men det er ikke det samme som at sige, at det ikke er rigtigt for nogle at vælge børn helt fra. For der er kvinder, som slet ikke føler lyst til at få børn, og det er dejligt for kvindens frihed, at det er blevet mere legitimt at sige, at hun ikke vil have børn. Jeg tror, at det vil blive nemmere at være åben om sit fravalg af børn. I dag er det tilladt at gøre som du selv vil – men det gør det også svært, når man ikke bare kan følge en gængs model, siger Birthe Linddal.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Læs mere om: